De Kongeblå videre i Sydbank Pokalen efter forlænget spilletid

Modstander: Brønshøj Boldklub
Spillested: Tingbjerg Ground
Tid & dato: Kl. 19:00 onsdag den 7. oktober

Lyngby Boldklub trådte onsdag aften ind i Sydbank Pokalen anden runde, hvor modstanderen var Brønshøj Boldklub fra 2. Division. Opgøret blev spillet på det ikoniske Tingbjerg Ground, foran 400 tilskuere hvor vi desværre igen måtte undvære vores trofaste Lyngby-fans grundet Corona-restriktionerne. Netop på dette stadion vandt U17-talenterne sidste år pokalfinalen, hvor De Kongeblå slog FC Nordsjælland og tog pokalen hjem!

Kampen blev et målrigt opgør med debut til Jens Marin Gammelby og akademi-talentet Casper ‘Dani’ Winther.

Superligaens mest bæredygtige trøje
FIND DEN NYE 3. TRØJE HER!

Torps kanonmål til forskel i målrig første halvleg
Lyngby-holdet anført af Kasper Enghardt kom bedst ud til kampen, og satte sig fra første minut på spillet og boldbesiddelsen. Første afslutning kom efter 5′ minutter, da Victor Torp og Emil Nielsen kombinerede på kanten af Brønshøj-feltet, og Torp fik testet Vilfort i målet. Efter 8′ minutter fik Kevin Tshiembe tilkæmpet sig et frispark på kanten af feltet, som Torp fra 25 meter ude skød på stolpen. Kort efter kom Brønshøj i front, på et selvmål af Tshiembe. Herefter kom værterne bedre med i opgøret, hvor der blev gået til den i duellerne fra 2. Divisionsholdet. Efter et Brønshøj-hjørnespark, slog De Kongeblå kontra da Torp sendte den lynhurtige angriber Emil Nielsen i dybden og denne gang svigtede Nielsen ikke og udlignede iskoldt til 1-1.

Der var gang i målscoringen på Tingbjerg Ground denne regnfulde aften, hvor Hvepsene scorede til 2-1 på mål af Jonas Hemmingshøj efter 27′ minutter. Lyngby kom bedre med efter føringsmålet, hvor der ikke skulle gå mange minutter før De Kongeblå svarede igen. Marcel Rømer fuldte op på en dårlig clearing fra Brønshøj og hamrede bolden i mål fra 25 meter ude. Første sluttede af med en sand perle af et mål, da en velspillende Torp lavede en flot tunnel på sin direkte modstander og med et knaldhårdt skud op i fjerneste målhjørne. Dermed stod den unge kreatør noteret for et mål og assist efter de første 45′ minutter af opgøret!

Debut til Casper ‘Dani’ Winther, da Hvepsene tvang Lyngby i forlænget spilletid
Anden halvleg startede i samme boldgade som vi sluttede første, nemlig med mål hvor Marcel Rømer efter 46′ minutter fandt Magnus Warming i dybden og sendte sikkert bolden fladt i mål til 2-4. Debutant Jens Martin Gammelby der er hentet på en lejeaftale i Brøndby IF, havde i anden halvlegs indledning flere gode aktioner på højresiden hvor backen med fart og fysik skabte store problemer for Brønshøj-defensiven. Lyngby-holdet kontrollede herfra halvlegen, hvor Rasmus Thellufsen efter 60′ minutter fandt Frederik Winther som med et præcist indlæg som den unge, idag venstreback, fik testet Vilfort i Brønshøj-målet.

Indskiftede Christian Greko Jakobsen skulle ikke bruge mange minutter på banen, før nyindkøbet drev gæk med Brønshøjs venstreside og fik sat flere gode Lyngby-chancer op. Kampbilledet i anden halvleg var kongeblåt, og Christian Nielsen tropper sad solidt på spillet og chancerne efter Warming mål. Efter 75′ minutter kom endnu en Lyngby debutant på banen, da U-landsholdspiller Casper ‘Dani’ Winther kom på banen stedet for velspillende Victor Torp. Brønshøj fik reduceret i de sidste minutter til 3-4, på mål af Elis With. Få minutter efter kom udligningen for Brønshøj til 4-4 og tvang dermed Lyngby i forlænget spilletid.

Emil Nielsen headede Lyngby videre i forlænget spilletid
Den forlængede spilletid startede med en stor Lyngby chance, hvor kun stolpen var i vejen for det femte kongeblå-mål. Kort efter kom føringsmålet til 5-4, da Emil Nielsen omsatte et Greko indlæg og dermed var De Kongeblå endnu en gang i front. Casper ‘Dani’ Winther fik sat sit præg på opgøret inde fra den centralemidtbane, hvor den tidligere Brede IF spiller gjorde en god figur med sikkert pasningsspil. Efter 100′ minutter brændte det på i Lyngby-defensiven, hvor Filip Panjeskovic måtte redde De Kongeblå med en perfekt glidende tackling.

Anden halvleg af den forlængede spilletid, var præget af trætte ben fra værterne der af flere omgange kom for sent i tacklinger og mistede bolden grundet fejlafleveringer. Halvlegen bød ikke på mange chancer, hvor indskiftede Ertugrul Teksen stod for det første forsøg, dog uden problemer for Brønshøj-målmanden Vilfort. Brønshøj pressede på henimod kampens afslutning, uden gevinst og dermed kunne De Kongeblå gå videre til næste runde i Sydbank Pokalen.

Bliv efterårsklar i Lyngby Shoppen
FIND LYNGBY SHOPPEN HER!

Brønshøj Boldklub 5-4 Lyngby Boldklub

Målscorer: 
0-1, Selvmål 8′ // BBK
1-1, Emil Nielsen 13′ // LBK (Assist: Victor Torp)
2-1, Jonas Hemmingshøj 27′ // BBK
2-2, Marcel Rømer 33′ // LBK (Assist: Ingen)
2-3, Victor Torp 43′ // LBK (Assist: Ingen)
2-4, Magnus Warming  46′ // LBK (Assist: Marcel Rømer)
3-4, Elias With 90′ // BBK
4-4, Adeil Guendori 93′ // BBK
5-4, Emil Nielsen 96′ // LBK (Assist: Christian Greko Jakobsen)

Kort:
Gult 20′, Kevin Tshiembe // LBK
Gult 42′, Jens Martin Gammelby // LBK

Startopstilling: 
Frederik Schram – Frederik Winther, Pascal Gregor, Kevin Tshiembe, Jens Martin Gammelby – Victor Torp, Kasper Enghardt, Marcel Rømer – Magnus Warming, Emil Nielsen, Rasmus Thellufsen

Bænken:
Thomas Mikkelsen, Nicolai Geertsen(Ind 45′ –> Kevin Thsiembe), Christian Greko Jakobsen(Ind 63′ –> Rasmus Thellufsen), Mathias Hebo Rasmussen(Ind 45′ –> Kasper Enghardt), Ertugrul Teksen(Ind 107′ –> Magnus Warming), Filip Panjeskovic(Ind 71′ –> Jens Matin Gammelby) & Casper ‘Dani’ Winther (Ind debut 76′ –> Victor Torp)

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter.

Foto (C): fodboldbilleder.dk

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

Fansene kårede Lucas Lissens til Man of the Match

De Små Vikinger indtog Lyngby Stadion til julehygge

0
    0
    Din kurv