En weekend med stævne i det svenske for U13-holdet, en uafgjort imod Brøndby IF og udsatte kampe, var på programmet denne weekend. Her spillede vores U14-talenter uafgjort hjemme imod stærke Brøndby IF, hvor vores verdensmester i Panna kom på måltavlen. U13-talenterne var til stævne i Sverige, hvor det blev til en sejr, en uafgjort og et nederlag i det svenske.
Kampene for vores U15- og U17-hold blev desværre udskudt, grundet Corona i FC Midtjylland truppen frem imod kampene, og bliver spillet senere hen på efteråret. Klubbens ældste talenter fra U19-holdet sad over denne weekend, og var dermed heller ikke i aktion.
SUPERLIGAENS MEST BÆREDYGTIGE
FIND DEN NYE 3. TRØJE HER!
U14: Verdensmester på tavlen i pointdeling med BIF
Lyngby Boldklub 1-1 Brøndby IF
– 1-0, Sashwat Rana
Første halvleg var ikke den bedste spilmæssigt for U14-talenterne, der alligevel spillede bedre end gæsterne fra Brøndby. De Kongeblå-talenter havde flere gode muligheder, hvor vores verdensmester i Panna Sashwat Rana omsatte et oplæg fra Aksel Jørgensen til 1-0 som også var pausestillingen.
Efter pausen startede Lyngby-dregene godt ud, og fik hurtigt omsat spillet til gode muligheder. Herefter kom gæsterne fra Brøndby IF mere på bolden og fik sat et godt pres op. BIF fik belønning for presspillet, da der bliv udlignet efter et hjørnespark. Henimod kampens afslutning fik Brøndby udvist en mand, hvilket gav spilovertag og chancer til De Kongeblå dog uden udbytte. Dermed endte opgøret med et 1-1 resultat, efter en ellers godkendt Lyngby-præstation.
U13: Sejr over de svenske mestre, da U13 var til stævne i Sverige
Lyngby Boldklub 1-1 Brommapojkarna
Lyngby Boldklub 0-2 Göteborg
Lyngby Boldklub 3-1 Djurgårdens IF
Vores talentfulde U13-mandskab var henover weekenden til stævne i Sverige, hvor holdet mødte prominent modstand hvor det blev til opgør imod de svenske mestre fra Djurgårdens IF, Göteborg og talentfabrikken Brommapojkarna.
Først kamp endte med en pointdeling, i en tæt kamp der ender 1-1 imod Brommapojkarna fra Stockholms forstad. En tæt kamp med gode chancer til begge mandskaber, hvor Alexander Kruse scorede det kongeblå-mål.
Herefter skulle holdet møde et stærkt Göteborg-mandskab, som gennem hele opgøret spillede meget defensivt og satsede på omstillinger som svenskerne var ekstremt effektive på. U13-drengene dominerede boldbesiddelsen og var gode i opspillet, men slutproduktet manglede i opgøret. Dermed endte det med et 0-2 nederlag i anden kamp.
Tredje gang skulle være lykkensgang for Lyngby-holdet, der mødte de svenske mestre fra Djurgårdens IF. En kamp der var præget af en suveræn holdpræstation, og kampen endte med en sikker 3-1 sejr på mål af Ian Josue Perez Perez, Andreas Lund og Benjamin Leandro Benchimol.
Dermed kunne holdet rejse hjem med blandede resultater, men en oplevelse rigere efter et godt stævne i det svenske.
BLIV KLAR TIL DEN NYE SÆSON
FIND DIN KONGEBLÅ-TRØJE HER!
Næste weekends kampe:
U19: Silkeborg IF – Lyngby Boldklub
U17: Silkeborg IF – Lyngby Boldklub
U15: Silkeborg IF – Lyngby Boldklub
Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook, Instagram, LinkedIn og Twitter.