Fans og partnere frikøber naturområde på Falster

Igennem en længere periode har Lyngby haft et samarbejde med vores venner fra Den Danske Naturfond. Her har fans og partnere kunne frikøbe vild natur som en del af samarbejdet med FN’s Verdensmål, og Lyngby-tilhængerne har investeret i 677 m2.

Ved Marielyst Enge på Falster ligger et 130 hektar stort fredet naturområde, som Lyngby Boldklub har bidraget til. Dette område forbliver natur for altid, og der er vilde heste, smuk natur og masser af farverige fugle, insekter og planter.

Især den smukke kongeblå argusblåfugl, der er fotograferet på billedet, er flot repræsenteret på Falster, hvorfor Lyngby Boldklubs farver også har fået et nyt hjem på Falster. Selvom samarbejdet hverken har noget med Lyngby eller fodbold at gøre, er det stadig en vigtig del af bevægelsen i Lyngby:

”Vi vil meget gerne være bæredygtig forgangsklub og vise, hvordan man kan kombinere bæredygtighed og det at drive fodboldklub. Derfor er alle disse initiativer vigtige for os, for vi har et ansvar for at bruge vores platform til at gøre verden til et bedre sted”, fortæller adm. direktør Andreas Byder, og forsætter:

”Både vores nyligt lancerede tredjetrøje, der er Superligaens mest bæredygtige, og naturområdet ved Marielyst Enge er gode eksempler på, at Lyngbys fans og partnere har et ønske om at bidrage til den bæredygtige tankegang. Det er endnu en af grundene til, at vi har de allerbedste fans og partnere”.

Køb Superligaens mest bæredygtige trøje her

Den Danske Naturfond overordnede formål er at forbedre naturtilstanden og vandmiljøet i Danmark. Vi sender en stor kongeblå tak til alle de fans og partnere, der har støttet Den Danske Naturfond med det fredede område på Falster.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products