Lyngby lancerer Superligaens mest bæredygtige trøje

Senere i dag spiller Lyngby mod FC Nordsjælland i rivalopgøret ”kampen om Nordsjælland”, og når De Kongeblå spillere går på banen kl 19.00 bliver det i Superligaens mest bæredygtig kamptrøje – en trøje lavet af genanvendt polyester og plastik opsamlet fra stranden.

Den nye tredjetrøje kan købes her, hvor vi har sørget for 11% rabat for Lyngby-fansene

Lyngby var i efteråret 2019 den første klub i verden til at bære FN’s Verdensmål på spilletrøjerne. Og i denne måned tager Lyngby Boldklub sammen med Adidas og Unisport så endnu et bæredygtigt standpunkt – med den nye tredjetrøje, som udover genanvendt polyester indeholder plastikaffald opsamlet fra stranden, såkaldt Parley Ocean Plastic.

Med den nye trøje følger Lyngby Boldklub dermed op på klubbens ambitioner om at være foregangsklub for FN’s Verdensmål samt strategien med at samtænke fodboldens platform med en bedre og mere bæredygtig verden.

”Da vi startede vores Verdensmål-partnerskaber op for halvandet år siden tog vi et standpunkt, som mere end 25 af vores partnere siden har støttet op om. I dag tager vi et nyt skridt med vores tredjetrøje, som vi er rigtig stolte af at skulle spille i i 3F Superligaen”.

”For os og for Friends of Lyngby er det vigtigt, at være mere end bare en fodboldklub, der spiller 11 mod 11 i Superligaen. Vi vil gerne være en aktiv del af vores omverden, vores lokalmiljø og selvfølgelig også de store linjer i samfundet. Vi ser fodbold og bæredygtighed gå hånd i hånd, og derfor er det naturligt for os at bruge vores platform og stemme, til at fremme en mere bæredygtig verden” fortæller Andreas Byder, adm. direktør i Lyngby Boldklub A/S.

Trøjen fik tidlig debut i sidste weekend mod FC Midtjylland, og Lyngby har oplevet stor efterspørgsel og omtale af trøjen efter kampen. Det er en af grundene til, at den bæredygtige trøje igen i dag kommer i aktion – til lokalderbyet mod FC Nordsjælland. Trøjen er desuden nu tilgængelig i salg hos Unisport, der netop i dag sælger trøjen med 11% rabat.

”Vi er glade for al den omtale vores nye trøje har fået, og der har været fans – også fra andre klubber – der har spurgt, hvornår den kunne købes. Unisport og adidas har heldigvis været hurtige til at få øget lageret, så vi i dag kan spille lokalderby i trøjen samtidig med, at den er blevet sat til salg – endda med kampdagsrabat” fortæller Andreas Byder

Lyngbys tredjetrøje kommer til syne i aften, når de 19.00 gæster FC Nordsjælland. Trøjen er til salg på Unisport, og netop i dag kan den købes med 11% rabat. Børnestørrelserne koster 479 kr., mens voksenmodellen kan erhverves for 529 kr. (normalpris 599,-) på Unisport:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products