Snævert nederlag til de danske mestre

Modstander: FCM
Spillested: MCH Arena
Tid & dato: Kl. 15:30 lørdag den 19. september 2020.

Solen kiggede sporadisk frem over dem mennesketomme MCH Arena, og lige inden der blev fløjtet op, kunne Erik Sviatchenko lade sig hylde som årets superliga profil, men derefter forlod han banen og havde overladt anførerbindet til Alexander Scholz. 

DJ’en gav den gas og bas i et ihærdigt forsøg på at gøre det op for den manglende stemning på tribunerne, da kampen blev fløjtet op. 

Efter bare 28 sekunder var Hebo i græsset og tog sig til skulderen, men han kom heldigvis på fødderne igen. FCM kunne efter tre minutter stille tropperne op til første hjørnespark, men Geertsen headede væk tæt på mål. Minuttet senere var det et langt indkast, der blev clearet af to omgange. Et varsel om, at FCM ikke var komet for at danse.

I det 7. minut kom Christian Greko Larsen frem til  kampens første Lyngby-chance, og minuttet efter fik Andre Riel trykket af, men Jesper Hansen var på plads i FCM-målet. Sådan forløb de næste minutter med chancer i begge ender, og lige inden de første 12 minutter var spillet, fik FCM det første gule kort tildelt til Ferraira Evander. Minuttet efter var Pione Sisto desværre på pletten og bragte FCM foran med 1-0. 

KØB SÆSONKORT OG SIKRE DIN PLADS TIL ALLE HJEMMEKAMPE

Chancerig første halvleg 
Efter målet lagde FCM tryk på de et hårdt kæmpende Lyngby-mandskab, og Christian Greko Jakobsen måtte indkassere et gult kort efter knap 20 minutters spil. Spillet frem af banen manglede præcision, og derfor blev en stor del af første halvleg spillet på FC Midtjyllands præmisser. 
I det 23. minut forpurrede Thomas Mikkelsen, at det blev til 2-0, og det efterfølgende hjørnespark gik i sidenettet. Nyt hjørne. Igen var Thomas Mikkelsen på plads i Lyngby-målet. Efter en halv times spil vævede Lyngby sig gennem FCM-defensiven, og Mathias Hebo kunne til sidst trykke af. Desværre over mål. Efter 35 minutter fik Lasse Fossgaard et frispark midt på FC Midtjyllands banehalvdel, og Frederik Gytkjær gik til bolden og sendte den ind i panden på Frederik Winther, der desværre headede over mål. Umiddelbart efter modtog Gytkjær et gult kort for et frispark på Alexander Scholz.
I det 40. minut fik Bozhidar Kraev et gult kort for at begå frispark mod Lasse Fosgaard i Lyngby-feltet. FC Midtjylland spillede bolden rundt uden for alvor at blive farlige, og det ene skud på mål, der var, tog Thomas Mikkelsen sig af. I det 44. begik Alexander Scholz frispark mod en fremadstormende Frederik Gytkjær, og det udløste en advarsel. 
1-0 på tavlen, da Jakob Kehlet fløjtede til pause. 

Mange afbrydelser i anden halvleg
Rasmus Thellufsen startede anden halvleg for Lyngby Boldklub i stedet for Christian Greko Larsen. Efter 49 minutter appellerede Lyngby-bænken for et straffespark til Gytkjær, men Kehlets fløjte forblev tavs.
Andre Riel sled sig igennem på FCM’s banehalvdel. Frispark. Brian Hamalainen sendte bolden hårdt ind i den bageste del af feltet, og der blev efter et par afleveringer også trykket godt af, men bolden ramte en FCM-stopper. 
Lyngby kom lidt længere frem på banen, og Marcel Rømer kom på banen i stedet for Kasper Enghardt, der overlod anførerbindet til Frederik Winther. 
Lyngby Boldklub foretog i det 67. minut endnu en udskiftning, hvor Gustav Marcussen og Pascal Gregor blev skiftet ind i stedet for Emil Nielsen og Nicolai Geertsen. 
Denne fase af kampen blev usammenhængende grundet de mange udskiftninger fra begge hold. Lyngbys sidste udskiftning faldt efter 76 minutter, hvor Andre Riel måtte lade pladsen for Magnus Warming, der forsøgte at bringe ny energi og vildskab ind på banen.
Frederik Winther fik frispark ved midtercirklen på FC Midtjyllands banehalvdel, og den hurtige igangsætning blev forpurret af endnu en FCM indskiftning.  

De sidste skæbnesvangre 10
Awer Mabil gjorde efter 81 minutter et forsøg på at passere Thomas Mikkelsen, men den rutinerede keeper fik parreret, og han tog sig også af det næste nærgående forsøg. I det 86. minut kom Lyngbys første hjørnespark, og Brian Hamalainen gik til hjørneflaget, og efter flere afleveringer i feltet, blev den sendt lige forbi mål. 
Kehlet havde fundet tre minutters tillægstid, og Christian Nielsen baskede med armen og ville have holdet frem på banen. Gytkjær blev væltet omkuld, men Kehlet vinkede afværgende, og kampen sluttede desværre med et 1-0-nederlag til de danske mestre. 

 

Vis de kongeblå farver – Find dit merchandise gennem linket
Find Lyngby Shoppen her!

FC Midtjylland 1 – 0 Lyngby Boldklub

Tilskuertal: 300

Startopstilling:
Thomas Mikkelsen – Brian Hamalainen, Nicolai Geertsen, Frederik Winther, Lasse Fosgaard – Mathias Hebo, Christian Greko Jakobsen, Kasper Enghardt – Andre Riel, Frederik Gytkjær, Emil Nielsen

Bænken: Frederik Schram, Pascal Gregor, Marcel Rømer, Gustav Marcussen, Rasmus Thellufsen, Magnus Warming & Marcus Westergaard

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook, Instagram, LinkedIn og Twitter.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products