Kongeblåt-comeback i 4-3 sejren over FC Helsingør

Modstander: FC Helsingør
Spillested: Lyngby Stadion
Tid & dato: Kl. 11:30 – D. 2. september

Weekendens storsejr over Fremad Amager, skulle følges op med endnu en træningskamp onsdag formiddag imod FC Helsingør. Her ventede oprykkerne fra 2. Division, der havde en tidligere målfarlig Lyngby-spiller med fra starten af opgøret. Kampen blev spillet uden tilskuere og blev en målrig affærer, hvor Emil Nielsen, Andre Riel og Emil Kornvig kom på tavlen i 4-3 comeback-sejren.

Jeppe Kjær-show i sløj første halvleg
Første halvleg startede med FC Helsingør på bolden, hvor gæsterne var klart bedst i kampens indledning. Her var første store chance i opgøret allerede efter 3′ minutter, da Jeppe Kjær spillede en medspiller fri alene igennem, men Thomas Mikkelsen reddede friløberen. Herefter var det spilmæssigt tæt, indtil den tidligere Lyngby-profil tog sagen i egen hånd og driblede tre Lyngby-spillere inden han sparkede HC Helsingør foran med 0-1. Lyngby-mandskabet skabte midtvejs igennem halvlegen flere gode muligheder, hvor Patrick Da Silva flere gange var kreatøren i Lyngby-opspillet. Jeppe Kjær var dog ikke færdig med at straffe sine tidligere holdkammerater, da angriberen med en flot hæl-aflevering fandt sin med spiller der kunne score til 0-2 efter en halvtime. Resten af halvlegen forløb uden de store begivenheder, hvor FCH kunne gå til pause med en tomåls-føring.

Flot Lyngby-comeback sikrede sejren
Allerede få minutter inde i anden halvleg var Kjær igen på pletten, da han bragte FCH foran 0-3 efter 47′ minutter og dermed kunne han gå fra banen med to mål og en assist. Herefter begyndte Lyngby-comebacket, da Pascal Gregor efter 50′ minutter sendte Emil Nielsen i dybden, hvor angriberen fandt Andre Riel på tværs og dermed kunne score til stillingen 1-3. Lyngby-holdet satte sig derefter massivt på kampen, hvilket gav pote efter 60′ minutter da Emil Nielsen blev nedlagt i FCH-feltet. Straffesparket tog Nielsen sig selv af, og kunne reducere til 2-3 med en halvtime igen. Med femten minutter igen kombinerede Mathias Hebo og Frederik Gytkjær på kanten af feltet, hvor Andre Riel dykkede op på indlægget og udlignede til 3-3 på det flotte forarbejde. Comebacket blev fuldendt få minutter før tid, da Emil Nielsen blev sendt afsted i et kontra-angreb. Angriberen fik afsluttet lige på den tidligere Manchester City-keeper Kevin Stuhr-Ellegaard, hvor unge Emil Kornvig var først over returbolden og kunne sikre De Kongeblå en 4-3 sejr efter en sløv første halvleg.

Bliv skoleklar i Lyngby Shoppen – Find dit merchandise gennem linket
Find Lyngby Shoppen her!

Lyngby Boldklub 4-3 FC Helsingør

Målscorer:
0-1, Jeppe Kjær/ FCH 18′
0-2, FCH 28′
0-3, Jeppe Kjær / FCH 48′
1-3, Andre Riel / LBK 50′
2-3, Emil Nielsen / LBK 65′
3-3, Andre Riel / LBK 78′
4-3, Emil Kornvig / LBK 89′

Startopstilling:

Thomas Mikkelsen – Patrick Da Silva, Nicolai Geertsen, Pascal Gregor, Kevin Tshiembe, Kasper Jørgensen – Mathias Hebo, Marcel Rømer – Gustav Marcussen, Ertugrul Teksen, Christian Greko Jakobsen

Bænken: Frederik Schram, Lasse Fosgaard, Kasper Enghardt, Emil Nielsen, Andre Riel, Frederik Gytkjær & Emil Kornvig

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter.

Foto (c) fodboldbilleder.dk

Bliv klogere på Lyngby Boldklubs rekruttering og scouting på akademiet

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

0
    0
    Din kurv