Lyngby forlænger med Thomas Mikkelsen

Lyngby Boldklub og målmand Thomas Mikkelsen har forlænget samarbejdet med yderligere et år, således at keeperen er at finde i buret hos De Kongeblå frem til sommeren 2021.

Thomas Mikkelsen kom til Lyngby på en lejeaftale fra OB i sommeren 2018 – en aftale, der for halvandet år siden blev vekslet til en permanent aftale. Thomas Mikkelsen var således med til den overraskende oprykning for et år siden, og som bekendt fast mand i målet hele den forgangne sæson – og derfor er klubbens sportslige ledelse også glade for, at Mikkelsen er til rådighed i den kommende Superliga-sæson:

”Thomas er en dygtig målmand, og har flere gange i sæsonen vist sine åbenlyse kompetencer frem. Han har været en medvirkende faktor til, at vi overlevede i Superligaen, og i de skæbnekampe vi har været igennem har han været en afgørende spiller – både på grund af sit målmandsspil, men også via sin store rutine og lederskab. Derfor er vi også glade for, at vi relativt hurtigt er blevet enige om en forlængelse for den kommende sæson” fortæller sportchef Birger Jørgensen.

36-årige Thomas Mikkelsen har i alt repræsenteret Lyngby 61 gange – heriblandt samtlige kampe med undtagelse af en enkelt i sidste sæsons udgave af 3F Superligaen. Den nye aftale løber til sommeren 2021.

De Små Vikinger indtog Lyngby Stadion til julehygge

Rømer: Det gør ondt at skuffe fansene

Karlsen: En kæmpe skuffelse

0
    0
    Din kurv