Endelig kan vi fløjte kampe i gang på Lyngby Stadion igen! Vi starter op igen med et brag af en kamp mod FC København d. 1. juni. Men øv – stadig uden tilskuere. Vi savner jer, og mon ikke I også savner os, stemningen, øllen og ikke mindst den legendariske Lyngby-pølse. Vi har derfor, sammen med vores partnere og leverandører, sammensat nogle pølse-pakker, så I kan smide den famøse pølse på grillen derhjemme og nyde en bid af Lyngby Stadion til kampen.
Du har valget mellem 3 pølsepakker.
- Familie-pølsepakken, som sikrer aftensmaden for den lille familie, med pølser, kartoffelsalat, brød, kage og dyppelse.
- Eller DELUXE-udgaven der også indeholder prosecco, kaffe samt øl og sodavand.
- Eller du kan gå all-in på pølser med vores 5 kg pølsepakke til din fryser.
NB: VIGTIG PRAKTISK INFO
Pølsebestillinger skal ske SENEST torsdag d. 28. maj kl. 23:59.
Alle pølsepakker skal AFHENTES på Lyngby Stadion enten søndag d. 31. maj eller mandag d. 1. juni.
SØNDAG d. 31. maj | MANDAG d. 1. juni |
Kl. 10:00-14:00 Birger Jørgensen samler et lille hold, der vil stå klar til at lange pølse-pakker over disken. |
Kl. 10:00-14:00 Andreas Byder samler et lille hold, der vil stå klar til at lange pølse-pakker over disken. |
Det var pølsen… hvad med stemningen?? Vi arbejder på en digital second screen oplevelse, som vi kan løfte sløret for i næste uge…
Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook, Instagram, LinkedIn og Twitter