Vedrørende tilfælde af coronavirus i søndagens kamp

Søndag eftermiddag spillede Brøndby IF mod Lyngby Boldklub på Brøndby Stadion i 3F Superligaen. Blandt gæsterne på stadion var den tidligere Brøndby- og landsholdsspiller Thomas Kahlenberg. Det er blevet konstateret, at Kahlenberg på en netop overstået rejse til Amsterdam har pådraget sig coronavirus, og han er derfor nu i isolation.

Skulle der være Lyngby-fans, der tilfældigvis har været i kontakt med Thomas Kahlenberg i forbindelse med kampen i søndags bedes du rette kontakt til Brøndby IF på telefon 3336 7999. Brøndby IF er sammen med Styrelsen for Patientsikkerhed i gang med at kortlægge alle personer, der har haft kontakt til Thomas Kahlenberg.

Kontakt indebærer:

  • Håndtryk
  • Kram/knus
  • Siddet/stået sammen med ham i mere end 15 minutter på under to meters afstand.

Brøndby IF vil indsamle kontaktinfo, som bliver videregivet til Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen for Patientsikkerhed vil så hurtigst muligt kontakte alle på listen og foretage en vurdering af, om den pågældende skal i hjemmekarantæne.

Tæt kontakt indbefatter ikke, at man blot har passeret Thomas Kahlenberg Brøndby Stadion. I det tilfælde skal man ikke ringe til Brøndby IF.

Tre Lyngby-spillere sendt i karantæne
I forbindelse med kampen har tre personer fra Lyngby Boldklubs førsteholdstrup været i kontakt med Kahlenberg. De pågældende tre spillere, Martin Ørnskov, Kasper Jørgensen og Patrick da Silva, er alle pt. sendt i 14-dages karantæne i hjemmet af Styrelsen for Patientsikkerhed for at undgå yderligere smitte af sygdommen.

Ingen af de tre udviser pt. tegn på at være smittede, og der er foreløbigt ingen grund til at tro, at der skulle være andre personer i risikozonen.

Styrelsen for Patientsikkerhed arbejder i sagen tæt sammen med Brøndby IF, Lyngby Boldklub og Divisionsforeningen for at forebygge yderligere smitte. Divisionsforeningen er desuden i tæt kontakt med de relevante sundhedsmyndigheder i forhold til den generelle afvikling af kampe i 3F Superligaen.

Vi anbefaler generelt at alle følger og læser de nye anbefalinger til borgere hos Sundhedsstyrelsen.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products