Tæt 1-0-nederlag i Brøndby

Modstander: Brøndby IF
Spillested: Brøndby Stadion
Tid & dato: Kl. 16:00 – D. 1. marts

I regn og hård vind var de kongeblå drenge taget en tur til Vestegnen, hvor der ventede et spændende opgør mod Brøndby IF. På tribunen var der også god opbakning, da Lyngby Fans havde sendt flere busser afsted, og helt særligt havde vores partnere også fyldt en bus og støttede op på tribunen sammen med fansene. Læs mere nedenfor.

Køb billet til FCK-kampen på Lyngby Stadion her
Lyngby BK – FC København

Chancefattig halvleg uden scoringer
Opgøret startede meget jævnbyrdigt, hvor det var hjemmeholdet, der var mest på bolden, dog uden at skabe det store. Første chance skulle tilfalde Rezan Corlu, der fik serveret bolden af Patrick da Silva. Men desværre skød Corlu et godt stykke over mål. Godt halvvejs i første halvleg havde Brøndby et forsøg, da Kevin Mensah kom til baglinjen og lagde den tilbage til Samuel Mraz. Han fik skudt på mål, men Lyngby-forsvaret stod i vejen og blokerede uden problemer. Lyngby spillede sig bedre med i opgøret, men de var stadig farligst på dødbolde eller omstillinger. Efter godt 30 minutter var Brøndby så farlige på en omstilling. Mensah tog turen fra kanten ind i feltet, men en god indgriben fra Thomas Mikkelsen forhindrede en Brøndby-scoring. De sidste 15 minutter blev afviklet uden nogle reelle chancer, og dermed kunne de to hold gå til pause med 0-0.

Bliv en fast del af Lyngby-fællesskabet.
Køb dit sæsonkort her

Et mål skilte de to hold
Lyngby var tæt på at starte som lyn og torden i anden halvleg. Emil Nielsen oversprintede Brøndby-forsvaret og forsøgte at spille den til Frederik Gytkjær, men en gul mand kom i vejen i sidste øjeblik. Tæt på! Det var desværre hjemmeholdet, der i stedet fik bolden i kassen. En hurtig 1-2-aflevering endte hos Simon Hedlund, der flot skød bolden hårdt ned i hjørnet uden chance for Mikkelsen i målet. Ligesom første halvleg var der ikke mange chancer i opgøret, og bolden opholdt sig mest på midten af banen. Som anden halvleg skred frem fik Lyngby spillet sig længere frem på banen, og med lige over et kvarter igen vandt de bolden højt. Her fik Corlu den så, og han hakkede mod mål, men lige på Marvin Schwäbe.

Lyngby fortsatte presset. En bold blev slået dybt til Corlu, der lagde bolden til rette for Magnus Westergaard, som plaffede mod mål, men igen lige på Brøndby-målmanden. Kort efter var Mathias Hebo farlig fra distancen, da han skød hårdt til læderet, men Schwäbe leverede en god redning til hjørnespark. Lyngby forsøgte sig med Helsingør-finten til sidst, hvor Nicolai Geertsen blev langt frem i angrebet, og det lagde pres på hjemmeholdet bagkæde. Der blev ikke scoret mere i opgøret, og derfor tog Brøndby 1-0-sejren. Tak til de over 300 Lyngby-fans, der havde taget turen til Brøndby! Tak for støtten!

Husk vi spiller næste hjemmekamp på søndag d. 15. marts, hvor FC København gæster Lyngby Stadion.

Køb billet til FCK-kampen på Lyngby Stadion her
Lyngby BK – FC København

Brøndby IF 1 – 0 Lyngby Boldklub

Tilskuertal: 16.388

Målscorere:
Gult kort – Morten Frendrup / Brøndby IF 27′
Gult kort – Kevin Mensah / Brøndby IF 46′
1-0, Simon Hedlund / Brøndby IF 53′
Gult kort – Frederik Winther / Lyngby Boldklub 56′
Gult kort – Anis Slimane / Brøndby IF 72′
Gult kort – Rezan Corlu / Lyngby Boldklub 78′
Gult kort – Nicolai Geertsen / Lyngby Boldklub 86′
Gult kort – Anthony Jung / Brøndby IF 86′
Gult kort – Niels Frederiksen / Brøndby IF 88′ (uden for banen)
Gult kort – Mikkel Beckmann / Lyngby Boldklub 91′ (uden for banen)
Gult kort – Anton Skipper / Brøndby IF 92′

Startopstilling: 
Thomas Mikkelsen, Lasse Fosgaard, Pascal Gregor, Nicolai Geertsen, Frederik Winther (Gustav Marcussen ind 78′), Patrick da Silva, Marcel Rømer (Magnus Westergaard ind 79′), Kasper Enghardt (Mathias Hebo ind 63′), Rezan Corlu, Emil Nielsen og Frederik Gytkjær.

Bænken: Frederik Schram, Lasse Nielsen, Gustav Marcussen, Kevin Tshiembe, Mathias Hebo, Kasper Jørgensen, Magnus Westergaard.

Læs også: Sæsonkort-priserne er halveret – Køb dit halvårssæsonkort

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter.

Foto (c) fodboldbilleder.dk

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products