Lyngby Boldklub indgår samarbejde med Børneulykkesfonden

Året er knap startet, før vi i Lyngby Boldklub har taget hul på et samarbejde, som vi er enormt stolte af at blive del af. Vi går nemlig aktivt ind og støtter to af Børneulykkesfondens helt store projekter i form af ‘Legeheltene’ og ‘Helteakademiet’. Det er to initiativer, hvis formål er at skabe nogle helt nye rammer for indlagte børn på og uden for de danske hospitaler. Målet er, at fodboldverdenens helte kan møde hverdagens helte – nemlig de børn, der lever et liv med alvorlige eller kroniske diagnoser.

Legeheltene tager ud på hospitaler rundt omkring i landet og igangsætter bevægelseslege og aktiviteter med de indlagte børn. Formålet er skabe en mere aktiv hverdag for børnene ved at få dem op af deres sygesenge og ud af hospitalsstuerne. For mange indlagte børn er tiden på hospitalet nemlig forbundet med stor inaktivitet og ensomhed, og det vil vi selvfølgelig gerne være med til at ændre på.

Helteakademiet adskiller sig fra Legeheltene, ved at de bevæger sig ud af hospitalet og ud i det danske land. Det er et tilbud til alvorligt og kronisk syge børn i alderen 6-14 år om at mødes til en fodboldtræning hver eller hver anden uge. Helteakademiet skal sørge for, at også børnenes tid hjemme er fyldt med aktiv leg og bevægelse, når de i kortere eller længere perioder er udskrevet fra hospitalet. Dette projekt vil vi selvfølgelig også være med til at støtte, blandt andet ved at have spillere eller træner til jævnligt at deltage i fodboldtræningen.

Vi har allerede tyvstartet vores samarbejde med Børneulykkesfonden, da vi i starten af december var på besøg på Herlev Hospital med både spillere og træner, hvor vi blandt andet deltog i Helteløbet og spillede fodbold på gangene med børnene, som I vil kunne se i videoen.

De første træninger med Helteakademiet vil efter planen påbegyndes på den anden side af påske og vil blive drevet af frivillige ildsjæle. Klik ind på www.helteakademiet.com, hvor du blandt andet kan læse mere om det at blive frivillig og generelt blive klogere på dette fantastiske projekt.

Bliv en fast del af Lyngby-fællesskabet.
Køb dit sæsonkort her

Læs også: Sæsonkort-priserne er halveret – Køb dit halvårssæsonkort

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende
0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products