Lyngby BK besejrede tophold fra LigaPro

Modstander: Sporting Club Farense
Spillested: Estádio da Nora, Portugal
Tid & dato: Kl. 12:00 – D. 2. februar

I den første test på træningslejren i Portugal ventede det lokale portugiske hold Farense, der ligger nummer to i den næstbedste portugiske række. Lyngby-mandskabet spillede en solid kamp, hvor de endte med at vinde opgøret 3-1 på mål af Frederik Gytkjær, Gustav Marcussen og Adam Sørensen. Læs mere nedenfor.

Køb billet til årets første kamp på Lyngby Stadion her
Lyngby BK – Esbjerg fB

1-0 efter fornuftig første halvleg
De Kongeblå startede bedst, da Patrick da Silva fandt Emil Nielsen foran mål, men hans forsøg sneg sig snært forbi. Tæt på! Ti minutter senere var samme Nielsen tæt på, men den portugiske målmand nåede ned for fødderne af ham og snuppede indlægget fra Frederik Gytkjær. Samme Gytkjær fremtvang et straffespark efter 20 minutter, som han selv skulle sparke. Desværre tænkte hjemmeholdets målmand det samme som ham, og han reddede sparket nede ved den ene stolpe. Efter 35 minutter kunne Farense dog ikke gøre noget. Nielsen blev sendt fornemt i dybden, og han fandt Gytkjær i feltet med en flot aflevering, der bragede kuglen i mål til føring. Nicolai Geertsen havde et fornuftig forsøg inden pausen, men der blev ikk scoret mere i første halvleg, og dermed stod den 1-0 til Lyngby.

Bliv en fast del af Lyngby-fællesskabet.
Køb dit sæsonkort her

Lyngby gjorde arbejdet færdigt
I anden halvleg kom Farense fint ud, og de fik en gylden mulighed for udligning, da de fik straffe efter 55 minutter. Det reddede Thomas Mikkelsen dog med en solid redning og holdt Lyngby foran. Den føring holdt dog kun til minuttet efter, da en Farense-mand på akrobatisk vis fik bolden i kassen. Det slog dog ikke Lyngby-mandskabet ud, der fortsatte dominansen fra føste halvleg, hvor både Gustav Marcussen og Mathias Hebo havde fornuftige forsøg, men de manglede lige den sidste kvalitet. Hebo fik faktisk kuglen i mål efter 69 minutter, men der blev fløjtet for offside. Det blev der imidlertid ikke minuttet efter, da Gus’ opfangede en dårlig tilbagelægning, og så kunne han sende LBK i front.

De Kongeblå fortsatte presset, og Gus’ kombinerede fornemt med Adam Sørensen på kanten, der lagde et godt indlæg til Magnus Warmning, der var helt fri i feltet. Desværre blev hans forsøg stoppet af en flot redning i Farense-målet. Den portugiske målmand kunne dog intet gøre med ti minutter igen. Kasper Enghardt sendte smukt Adam fri i dybden og med et kraftfuld spark, bragede den unge venstreback læderet i kassen via den ene opstander. Der blev ikke scoret mere i opgøret, og dermed vandt Christian Nielsens tropper med 3-1. I kan se højdepunkter fra kampen senere på dagen på vores kanaler.

Bliv forårsklar i Lyngby Shoppen
Shop dit merchandise her

Sporting Club Farense 1 – 3 Lyngby Boldklub

Målscorer:
Misset straffespark, Frederik Gytkjær / Lyngby Boldklub 20′
0-1, Frederik Gytkjær / Lyngby Boldklub 35′
Reddet straffespark, Thomas Mikkelsen / Lyngby Boldklub 55′
1-1, / Farense 56′
1-2, Gustav Marcussen / Lyngby Boldklub 70′
1-3, Adam Sørensen / Lyngby Boldklub 80′

Startopstilling: 
Frederik Schram, Kasper Enghardt, Patrick da Silva, Frederik Winther, Rezan Corlu, Nicolai Geertsen, Emil Nielsen, Kasper Jørgensen, Pascal Gregor, Frederik Gytkjær og Marcel Rømer

Bænken: Thomas Mikkelsen (Ind –> Frederik Schram 45′), Lasse Nielsen (Ind –> Nicolai Geertsen 80′), Gustav Marcussen (Ind –> Frederik Gytkjær 60′), André Riel (Ind –> Emil Nielsen 60′), Adam Sørensen (Ind –> Patrick da Silva 45′), Kevin Tshiembe (Ind –> Pascal Gregor 70′), Magnus Warming (Ind –> Kasper Jørgensen 60′), Mathias Hebo (Ind –> Marcel Rømer 45′), Magnus Westergaard (Ind –> Rezan Corlu 70′) og Ertugrul Teksen (Ind –> Kasper Enghardt 84′).

Læs også: Alle pladser er frigivet – Køb dit sæsonkort nu

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter.

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

Fansene kårede Lucas Lissens til Man of the Match

De Små Vikinger indtog Lyngby Stadion til julehygge

0
    0
    Din kurv