Frederik Gytkjær forlænger til 2023!

På transfervinduets sidste dag i 2020 kan vi bringe jer nyheden om, at vi har forlænget aftalen med den lokale helt Frederik Gytkjær frem til sommeren 2023. Angriberen, der kom til De Kongeblå sidste vinter, havde ellers udløb til sommer, og det bringer derfor stor glæde hos Birger Jørgensen, at aftalen nu er blevet forlænget, og Gytkjær forbliver kongeblå en god rum tid endnu:

“Vi er meget glade for Frederik, der har været en vigtig del af den rejse, vi har været på det sidste år med oprykning til Superligaen samt en foreløbig ottendeplads denne sæson. Derfor har vi også arbejdet hårdt for at forlænge kontrakten, og Frederik har også selv gerne ville forsætte med at være en del af rejsen, hvor han har udvist en iver efter at forblive i Lyngby. Frederik har nogle af de værdier, vi gerne vil se fra vores spillere, hvor han er topprofessionel – både på og udenfor banen, og han bidrager til gruppen. Han er også en af de lokale helte, som giver tilbage til byen og lokalsamfundet, og han ved, han er et forbillede for ungdommen” lyder det fra sportschef Birger Jørgensen.

Køb billet til årets første kamp på Lyngby Stadion her
Lyngby BK – Esbjerg fB

Gytkjær har siden sit comeback i den kongeblå trøje spillet 29 kampe og er noteret for ni mål og seks assist, hvor han blandt andet scorede i et de vigtige playoff-opgør mod Vendsyssel FF. I denne sæson startede han flot ud, men måtte desværre se sit efterår forstyrret af skader. Cheftræner Christian Nielsen ser nu en fit Gytkjær, og han er glad over forlængelsen med den vigtige offensivspiller.

”Frederik har været alt det, som vi håbede på, efter han kom tilbage til Lyngby efter hans ophold i Norge. Vi er derfor glade for at forlænge samarbejdet frem til 2023. Han repræsenterer på mange måder den historie, vi gerne vil fortælle – han startede på vores akademi som helt ung og har været igennem vores talentudvikling og arbejdet sig op som en profil på klubbens bedste hold og i Superligaen. Han kender klubbens historie og værdier og har hele tiden haft et ønske om at fortsætte i klubben og vist os tillid. For os er det vigtig at have spillere, der brænder for klubben og vores nye fortælling, og det gør Frederik” lyder fra Christian Nielsen, der videre fortæller:

”Frederik er enormt vellidt i truppen og nyder stor respekt for hans væsen, og ingen tvivl om det er en vigtig forlængelse for klubben i jagten på at indfri vores mål om overlevelse i denne sæson” siger Christian Nielsen.

I anledning af den glædelige nyhed kan du frem til kl. 19:21 fredag d. 1. februar få 26% på den limited edition Gytkjær-trøje, du finder i Lyngby-shoppen.
Køb din her

Læs også: Alle pladser er frigivet – Køb dit sæsonkort nu

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter.

Foto (c) fodboldbilleder.dk

Malthe Henriksen er månedens akademispiller

Lyngby Boldklub søger Head of Coaching til akademiet

Akademi Goalshow November

0
    0
    Din kurv