Lyngby henter Magnus Warming

Lyngby Boldklub har skrevet kontrakt med den talentfulde 19-årige angriber Magnus Warming, der skifter til De Kongeblå med øjeblikkelig virkning fra Brøndby IF.

Magnus Warming har i hele 2019 været på udleje hos Nykøbing FC, hvor det er blevet til værdifuld erfaring og spilletid. 24 kampe for Nykøbing FC er det blevet til i 2019, hvor offensivspilleren har været en profil for den ambitiøse klub i 1. division. Nu tager Warming så et skridt op i Superligaen og til Lyngby Boldklub, hvor parterne til stor glæde for sportschef Birger Jørgensen har underskrevet en kontrakt frem til sommeren 2023:

”Magnus Warming er en talentfuld angriber, der kan dække alle positionerne i den forreste kæde. Han er arbejdsom og har fået en god skoling i både Brøndby og Nykøbing, hvor han tilmed har vist rigtig lovende takter i det forgangne år.”

”Vi synes, Magnus er en ekstremt spændende spiller med et stort potentiale, og vi er glade for, at vi er lykkedes med at lande en længerevarende aftale med Magnus. Det viser, at begge parter tror på, at han tager næste skridt hos os, og at vi også som klub er i stand til at fremtidssikre os. Vi glæder os til at se Magnus i kongeblåt de næste tre-et-halvt år” fortæller Birger Jørgensen.

Du kan købe dit sæsonkort til Lyngby Stadion her

Han og den sportslige afdeling har fuldt Magnus Warmings udvikling tæt, og udsigten til at Warmings udvikling fortsætter hos Lyngby, gør også cheftræner Christian Nielsen ganske glad:

”Magnus har taget store skridt, særligt det sidste halve år, hvor Magnus har vist, at han også kan score mål og lave assists som seniorspiller i 1. division. Det er gode tegn for en 19-årig angriber, og Nykøbing fortjener ros for at have udviklet et rigtig godt miljø, som har givet Magnus et stort skub i udviklingen. Vi tror, han er klar til næste skridt nu, og at han kan udvikle sig til en rigtig spændende Superliga-angriber hos os” fortæller Christian Nielsen.

19-årige Magnus Warming fik debut i Superligaen i maj 2017 i en kamp for Brøndby mod SønderjyskE. Det er også den eneste kamp, offensivspilleren har fået for de blå-gule, men til gengæld en kamp, som gjorde Warming til den – på det tidspunkt – yngste Brøndby-debutant nogensinde.

For Nykøbing FC er det blevet til 24 kampe, 4 scoringer og 5 assists i første division og Sydbank Pokalen – ligesom Warming også har en enkelt U18-landskamp på cv’et.

Bliv en del af fællesskabet her

Magnus Warming og Lyngby Boldklub har skrevet kontrakt frem til 30. juni 2023.

Læs også: Sæsonkortpriserne er halveret – Køb dit halvårssæsonkort

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook, Instagram, LinkedIn og Twitter.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products