Lyngby henter Pascal Gregor

Lyngby Boldklub har vinterens første tilgang klar, idet De Kongeblå har skrevet en 3-årig kontrakt med forsvarsspilleren Pascal Gregor.

Pascal Gregor kommer til Lyngby efter seks måneder i den norske klub Haugesund, der for nylig sluttede sæsonen af med en syvendeplads i den bedste norske række. Tidligere har Pascal Gregor tørnet ud for FC Helsingør og FC Nordsjælland, og den 25-årige forsvarsspiller er med 129 Superliga-kampe ikke nogen novice i landets bedste fodboldrække.

Sportschef Birger Jørgensen glæder sig over, at Pascal Gregor nu kan trække den kongeblå trøje over hovedet:

”Pascal er en rigtig dygtig forsvarsspiller, som er skolet godt til vores type fodbold og som samtidig har sine allerbedste fodboldår lige foran sig. Han har stor erfaring med Superligaen og ved, hvad der kræves på højeste niveau. Så vi føler vi har lavet et lille scoop i forhold til allerede nu at få Pascal ind på en længere aftale og på den måde styrke holdet med defensiv kvalitet og erfaring fra Superligaen” fortæller Birger Jørgensen, der også understreger, at aftalen med Pascal Gregor blandt andet er kommet i stand nu for at vise rettidig omhu.

”Vi kan jo godt mærke hvilken interesse, der er for særligt vores to talentfulde midtstoppere Winther og Kevin, der har spillet en fantastisk sæson hidtil. Pascal kommer ind nu i en stærk gruppe af forsvarsspillere, og skal forsøge at spille sig på holdet og i den forbindelse føler vi uanset hvad, at vi viser rettidig omhu i forhold til at være konkurrencedygtige i centerforsvaret, også selvom der kommer bud efter nogle af vores profiler” fortæller Birger Jørgensen.

25-årige Pascal Gregor, der også er tidligere anfører for FC Nordsjælland, U21-landsholdsspiller med 13 kampe og har 4 kampe ved OL på CV’et, har underskrevet en kontrakt frem til 31. december 2022.

Husk vi har opdateret vores sæsonkort-priser, så der nu er halv pris

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook, Instagram, LinkedIn og Twitter

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products