Det gælder årets – ja endda årtiets – sidste hjemmekamp på Lyngby Stadion, når vi tager imod de rød-hvide fra Silkeborg på en dag, hvor det meget vil stå i julens tegn. De kongeblå drenge skal forsøge at slutte et fuldstændig vanvittigt 2019 af på bedste manér, for rigtigt at manifestere sig midt i tabellen.
KØB DIN BILLET TIL ÅRTIETS SIDSTE KAMP PÅ LYNGBY STADION HER
Vi vil sammen med dagens kampsponsor fra Magasin Lyngby invitere på det helt store juletema, når vi åbner fanzonen op med klippe-klistre workshop for de små, Magasin præmie-hjul med mange forskellige julegaver og så vil der selvfølgelig også være brændte mandler til den søde tand og lækker gratis glögg at varme sig på til de første 200.
KØB ET SÆSONKORT TIL LYNGBY STADION I JULEGAVE
TIL DIG SELV ELLER EN DU HOLDER AF LIGE HER
(PSSST, VI HAR NETOP SAT FORÅRSSÆSONKORT I SALG TIL HALV PRIS)
I pausen af søndagens kamp, vil have en rigtig #SammenForLyngby pausekonkurrence, hvor vi i selskab med Lundtofte Boldklub og Magasin Lyngby vil byde på stadion julebanko for første gang i Lyngby Stadions historie. Der vil være flotte præmier fra både kampsponsor Magasin Lyngby, signerede trøjer fra Lyngby Boldklub og meget mere. Det vil være muligt at købe bankoplader i Faxe Kondi Fanzonen til 50 kr fra der åbnes på Lyngby Stadion og lige op til pausen i kampen. Numrene vil blive råbt op over højtaleren i pausen og præmierne kan derefter afhentes i Lundtofte Boldklubs stand i fanzonen.
Vi håber at se en masse kongeblå på lægterne, så vi sammen kan sende hinanden og Lyngby-drengene på velfortjent juleferie.
Programmet for dagen
12.00: Stadion åbner, hvor Haakon og Black Jack står klar til at tage mod både store og små vikinger i den Faxe Kondi Fanzonen! Sammen med Magasin Lyngby åbner vi dørene op til julemarked for både store og små.
13.00-13.30: Mød nogle af Lyngbys førsteholdsspillere i fanzonen til autografer, selfies og highfives
14.00: Kampstart Lyngby Boldklub – Silkeborg IF
14.50: Stadion julebanko i samarbejde med Lundtofte Boldklub
15.45: Kampen er slut – tak for idag og så ses vi igen i 2020 til flere store oplevelser på Lyngby Stadion!