fbpx

Det danske U16-landshold med den tidligere Lyngby-profil Søren Hermansen i trænersædet, har igennem den seneste uge været i Tyrkiet til mini-turnering og spille mod Portugal, Tyrkiet og Belgien. Her repræsenterede Gustav Mortensen, Lauge Sandgrav og Oliver Sylvest Lyngby Boldklub med spilletid og flere Lyngby-mål. Alle de tre kampe blev afviklet i Antalya på Emirhan Sport Complex, som bød på to danske sejre og en enkelt uafgjort.

(På billedet ses Lauge Sandgrav #15, Oliver Sylvest #9 og Gustav Mortensen #5 fra Lyngby Boldklub)

Oplev stemningen på Lyngby Stadion
Køb billet til Lyngby – Silkeborg HER!

Mortensen & Sandgrav med fra start mod Portugal
U16-landsholdets første kamp i mini-turneringen, var imod Portugal i en kamp hvor to Kongeblå-talenter var med i startopstillingen. Det startede også godt for de unge talenter, da Danmark kom i front med 1-0 efter 34′ minutter og holdt denne føring indtil pausen. Anden halvleg var knap nok sparket igang, før der kom balance i regnskabet og Portugal fik udlignet til 1-1 efter 54′ minutters spil. Kort efter kom den farlige Lyngby-angriber Oliver Sylvest på banen med en halvtime igen, men desværre for Hermansens-tropper endte opgøret 1-1.

Danmark 1-1 Portugal
D.26 november, Emirhan Sport Complex
Se højdepunkter fra kampen HER

Dansk sejr og dobbelt op på Lyngby-målscorer!
Kun få dage efter første opgør, skulle U16-landsholdet igen i kamp denne gang mod værstnationen Tyrkiet. Her var det med Gustav Mortensen og Oliver Sylvest fra start, i en kamp der skulle vise sig at blive succesfuld for Lyngby-talenterne. Oliver Sylvest bragte Danmark i front efter 38′ minutter, da angribere fulgte op på et frispark og sendte bolden i mål til en dansk føring. En stillingen der holdt helt indtil det 80′ minut, hvor Tyrkiet fik udlignet til 1-1 og dermed lignede det en pointdeling, men indskiftede Lauge Sandgrav ville det anderledes. Lyngby-talentet, fik enlig scoret sejrsmålet til Danmark i overtiden og sikrede dermed en 2-1 sejr på mål af to spillere fra Lyngby Boldklub!

Danmark 2-1 Tyrkiet
D.28 november, Emirhan Sport Complex
Se højdepunkter fra kampen HER


Sylvest med to kasser og dansk comeback-sejr mod Belgien
U16-landsholdets sidste kamp i Antalya, var mod den store fodboldnation Belgien, hvor alle tre Lyngby-talenter var med fra kampens start. Det så dog skidt ud for danskerne, der gik til pausen nede med 0-2 efter første halvleg. Efter pausen kom Oliver Sylvest på tavlen efter 46′ minutters spil og fik reduceret til 1-2, da angribere stod perfekt placeret på et fladt dansk indlæg og scorede sikkert. Danmark fik udlignet få minutter efter til 2-2 og dermed var kampen helt åben igen efter 51′ minutter. Oliver Sylvest sikrede sejren efter 72′ minutter, da Lyngby-talentet blev sendt alene igennem med målmanden og afsluttede faldt til stillingen 3-2. Det hele endte med en dansk comeback sejr og to mål fra Oliver Sylvest.

Danmark 3-2 Belgien
D.30 november, Emirhan Sport Complex
Se højdepunkter fra kampen HER

Bliv vinter klar i Lyngby Shoppen – Find dit merchandise gennem linket
Shop dit merchandise her

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter.

Foto (C): DBU