Stolpe ud og nederlag mod Randers FC

De kongeblå drenge var rejst vestpå, hvor der ventede en svær udekamp mod Randers FC, der inden dagens kamp lå placeret på en syvendeplads i tabellen, et point foran Lyngby. I sæsonens første duel mellem de to mandskaber vandt vi 2-0 på hjemmebane, og det skulle Lyngby-holdet forsøge at følge op på.

GÅ IKKE GLIP AF KAMPEN MOD OB
KØB DIN BILLET HER

Randers var skarpest i en jævnbyrdig første halvleg
Kampen startede jævnbyrdigt, hvor begge hold afventede lidt, hvad de andre kom med. Randers var de første, der var farlige, men Lyngby-forsvaret fik klaret uden besvær. Efter 16 minutter kom den første Lyngby-chance, som var en stor en til Nicolai Geertsen. Rezan Corlu fandt den bomstærke forsvarer i feltet, men han headede snært forbi den ene opstander. Samme Corlu var på færde senere hen, da Gustav Marcussen driblede på kanten og fandt kreatøren foran feltet, men han skød forbi mål.

Randers havde ikke haft meget den første halve time, men efter 28 minutter fik de kampens første mål. Et indlæg blev rettet af, hvilket Alhaji Kamara opfattede hurtigst, og han headede bolden i mål. Kamara var Randers’ farligste mand, og med godt ti minutter tilbage af første halvleg fik han headet mod Thomas Mikkelsens mål, men heldigvis også over. Efter scoringen var Lyngby-holdet klart mest i boldbesiddelse, og det var også de kongeblå drenge, der var farligst. Kort før pauseteen blev Marcel Rømer fundet i feltet, og han hamrede mod kassen, men den blev blokeret. God chance! Randers slog imidlertid hurtigt tilbage. Kamara kom højest og headede Emil Riis fri, og han skød på mål, hvor den ramte stolpen og ud. Der kom ikke flere mål i første halvleg, og dermed førte hjemmeholdet 1-0.

Stolpe ud for Lyngby-holdet
Randers kom bedst ud af pausen, og lidt heldigt fik de scoret til 2-0. En fejl i opspillet sendte de lyseblå afsted, og Mikkel Kallesøe kom fri i feltet, hvor han skød mod mål. Hans skud blev rettet af, hvilket gjorde Mikkelsen intet kunne gøre, og så stod den 2-0. Lyngby-holdet forsøgte at presse på, men Randers-holdet stod solidt plantet, og de afviste gang på gang. I den anden ende var de klar på omstillinger, og Kevin Conboy fik skudt fornuftigt mod mål, men Mikkelsen reddede i Lyngby-målet. På det efterfølgende hjørne var Randers tæt på, da de afsluttede tæt under mål, men skuddet blev heldigvis blokeret og clearet.

Lyngby-drengene gav ikke op, og fra trænerbænken blev der satset offensivt, da Emilio Simonsen og Emil Kornvig blev sendt i aktion. Sidstnævnte fra vores eget akademi og til hans Superliga-debut. Og det satte gang i noget. Enghardt startede smart bolden hurtigt efter et frispark, hvor han fandt Corlu, der spillede bolden tilbage til Enghardt, der med en fiks aflevering spillede Emilio helt fri, og han sparkede resolut bolden i kassen til reducering! Det indledte en hektisk afslutning. Med syv minutter igen kunne Kallesøe have lukket kampen, da han var alene med Mikkelsen, men Lyngby-målmanden diskede op med en klasseredning. Bare minutter senere var udligningen så tæt på. Geertsen kom højest i en duel, hvilket gav bolden til André Riel, der hamrede læderet på stolpen, men også ud. Det var det tætteste, Lyngby-holdet kom på udligningen, for der blev ikke scoret mere, hvilket betød Randers vandt 2-1. Husk vi allerede kæmper om point igen om en uge, når OB gæster Lyngby Stadion i en spændende kamp, du ikke vil gå glip af!

Bliv en fast del af Lyngby-fællesskabet
KØB DIT SÆSONKORT HER

Tilskuertal: 2.909

Randers FC 2-1 Lyngby Boldklub

Mål:
1-0, Alhaji Kamara / Randers FC 28′
2-0, Mikkel Kallesøe / Randers FC 48′
2-1, Emilio Simonsen / Lyngby Boldklub 73′

Kort:
Gult, Alhaji Kamara / Randers FC 45+1′
Gult, Kasper Enghardt / Lyngby Boldklub 56′
Gult, Simon Piesinger / Randers FC 78′
Gult, Andre Rømer / Randers FC 78′
Gult, Frederik Winther / Lyngby Boldklub 82′
Gult, Emilio Simonsen / Lyngby Boldklub 85′
Gult, Christian Nielsen (bænken) / Lyngby Boldklub 89′
Gult, Bjørn Kopplin / Randers FC 90+1′
Gult, Thomas Villadsen (bænken) / Lyngby Boldklub 90+1′

Startopstilling: 
Thomas Mikkelsen – Lasse Fosgaard (ud 74′ –> Kasper Jørgensen), Kevin Tshiembe (ud 63′ –> Emil Kornvig), Nicolai Geertsen, Frederik Winther, Patrick da Silva – Marcel Rømer, Kasper Enghardt – Rezan Corlu, André Riel, Gustav Marcussen (ud 60′ –> Emilio Simonsen).

Bænken: Frederik Schram, Marcus Backmann, Emilio Simonsen, Adam Sørensen, Kasper Jørgensen, Adnan Mohammad & Emil Kornvig.

Bliv Superliga-klar i Lyngby Shoppen – Find dit merchandise gennem linket
Shop dit merchandise her

Læs også: Alle pladser er frigivet – Køb dit sæsonkort nu

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter.

Foto (c) Per Kjærbye/fodboldbilleder.dk

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products