1 ud af 9 danske kvinder rammes af brystkræft i løbet af deres liv. Omregnet betyder det, at næsten 4.700 kvinder hvert år får brystkræft i Danmark. Det skal vi have gjort noget ved.
I denne uge kickstartes Kræftens Bekæmpelses årlige ”Støt Brysterne”-kampagne, og en af de første aktiviteter står Lyngby Boldklub for. Vi har nemlig besluttet at dedikere de næste tre dage – inklusiv vores hjemmekamp på fredag mod Hobro – til at støtte brysterne.
På sociale medier har Lyngby Boldklub fået stafetten. Og målsætningen for de næste tre dage er at sætte massiv fokus på kampen mod brystkræft, samt at indsamle penge til ”Støt Brysterne”.
Du kan hjælpe os med at støtte den gode sag. Din støtte kan gives på flere måder:
- På SMS, ved at sende koden SB v62r5 til 1277 – det koster 150 kr. pr. sms
- Med MobilePay eller kreditkort på vores indsamlingsside: cancer.dk/sb/lyngbybk
- Ved at følge Lyngby Boldklub de næste tre dage på sociale medier og slå til på en af de unikke muligheder, der er for at støtte kampagnen hos os og vores partnere.
Som en del af vores ”Støt Brysterne”-kampagne har du også muligheden for at få fat i unikke Lyngby-ting eller -oplevelser, mens du samtidig støtter en god sag. For vi har nemlig oprettet vores egen auktions-side, hvor du kan byde på special-designet spillertrøjer, matchworn spillertrøjer fra førsteholdet der er signeret, unikke oplevelser som rundvisning på Lyngby Stadion og meget mere. Du finder det ved at klikke her. Vi har også fået hjælp af vores fantastiske partnere, der har doneret “gaver”, der kan bydes på, og der skal lyde en stor takt til dem. Auktionerne slutter fredag d. 27. september kl. 10:00. Så skynd dig byd!
Klik her og find auktions-siden her
De midler som indsamles til brystkræftsagen i 2019, bliver uddelt næste år. Resultatet af kampagnen i 2018 gav i alt 16,4 millioner til sagen og banede blandt andet vejen for otte forskningsprojekter. Donationerne går til tre områder: Forskning, så vi kan opdage brystkræft tidligere. Patientstøtte, så kræftramte kvinder og deres familier kan få gratis rådgivning og støtte. Og det tredje område, som er oplysning, så vi kan forebygge og mindske risikoen for kræft.
Vi håber I vil være med til at støtte og sætte fokus på den gode sag. Fordi ingen bryster, skal have kræft.
Vi ses på stadion!
Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter.