Flot comeback-sejr i Silkeborg!

Der var oprykkerduel på plakaten, da de kongeblå-drenge var rejst til Jylland for at spille mod Silkeborg IF, og Jysk Park dannede rammen om opgøret. Silkeborg havde inden dagens opgør tre point, og Lyngby-mandskabet skulle forsøge at bygge på deres ni point.

Køb billetter til Hobro-kamp ved at klikke her

Silkeborg foran efter hektisk første halvleg
Kampen startede hektisk, hvor Frederik Gytkjær blev fældet foran Silkeborg-feltet allerede efter et minut. Det frispark stod Gyt selv for, men han sparkede lige i muren. Det hektiske tempo fortsatte her fra, og begge mandskaber ville frem over feltet. Heldigvis var det Lyngby-mandskabet, der først havde bolden i nettet. Rezan Corlu spillede Marcel Rømer fri med hælen, og så bragede han en kongeblå-føring i netmaskerne med lidt hjælp fra hjemmeholdets målmand. Desværre holdt den føring kun få minutter. Jeppe Okkels afdriblede to mand, og så skød han kuglen i mål til 1-1. Det kickstartede virkelig hjemmeholdet, og bare tre minutter senere bragte de sig foran. Ronnie Schwartz afsluttede mod mål, og Emil Holten dirigerede bolden i mål med hælen. Noget af en start på opgøret!

Silkeborg pressede virkelig på efter deres to scoringer, og Lyngby-forsvaret var travlt beskæftiget. Med godt ti minutter igen kunne det også være blevet 3-1, da Schwartz var alene igennem, men heldigvis ramte hans forsøg stolpen og røg ud igen. Lyngby fik spillet sig bedre med mod slutningen af halvlegen, men de store chancer kom ikke, og de to hold kunne gå til pause med 2-1 til Silkeborg i en åben slagudveksling, hvor hjemmeholdet havde været bedst.

Bliv en fast del af Lyngby-fællesskabet. Priser fra 50 kr. om måneden
KØB DIT SÆSONKORT HER

To mål af Gus gjorde forskellen i anden halvleg!
Det var de 22 samme aktører, der kom ud til anden halvleg, og De Kongeblå var klar fra start. Gyt lagde en bold af til Corlu, der hamrede mod kassen, og Silkeborg-målmanden parrerede til hjørnespark. På det efterfølgende hjørne var Nicolai Geertsen tæt på, men hans hovedstød gik snært forbi. Lyngby-holdet fortsatte det gode spil, og efter små ti minutter var Emil Nielsen tæt på at åbne sin målkonto. Rømer lagde en bold ind i feltet, og Nielsen fik snittet bolden over målmanden, men desværre også lige over mål. Kort efter var Lasse Fosgaard tæt på, da han afsluttede i feltet, men Rafael Romo diskede op med en flot redning. God start! Samme Romo måtte også ud i fuld længde efter 66 minutter, da Corlu krøllede et frispark forbi muren, men Silkeborg-målmanden fik slået forsøget væk.

Godt halvvejs i anden halvleg kom forløsningen! Nielsen kom højt i en hovedstødsduel, og det sendte indskiftede Gustav Marcussen helt fri, og han prikkede køligt bolden i kassen til 2-2. Sådan gutter! Bare syv minutter senere var Marcussen igen på færde. Fosgaard smækkede et indlæg ind fra højre, hvor han ramte Gus lige i panden, og så stod den 3-2!! Fosgaard med hans fjerde assist for sæsonen, og Gustavs andet mål i opgøret. Silkeborg forsøgte at lægge et pres mod slutningen, men De Kongeblå stod stærkt imod, og de holdt føringen. Dermed kom de første point i hus på udebane. Stor præstation af drengene efter en svær første halvleg! Husk der allerede er hjemmekamp på fredag d. 27. september, når Hobro IK gæster Lyngby Stadion kl. 19, hvor der er både live musik, cocktail-bar og food trucks.

Køb billetter til Hobro-kamp ved at klikke her

Silkeborg IF 2-3 Lyngby Boldklub

Tilskuertal: 2452

Målscorer:
0-1, Marcel Rømer / Lyngby Boldklub 19′
1-1, Jeppe Okkels / Silkeborg IF 21′
2-1, Emil Holten / Silkeborg IF 24′
2-2, Gustav Marcussen / Lyngby Boldklub 68′
2-3, Gustav Marcussen / Lyngby Boldklub 75′

Startopstilling: 
Thomas Mikkelsen – Lasse Fosgaard, Kevin Tshiembe (ud 81′ –> Jesper Christjansen), Frederik Winther, Nicolai Geertsen, Patrick da Silva – Marcel Rømer, Kasper Enghardt – Rezan Corlu (ud 88′ –> Kasper Jørgensen), Frederik Gytkjær (ud 66′ –> Gustav Marcussen), Emil Nielsen.

Bænken: Frederik Schram, Jesper Christjansen, Gustav Marcussen, André Riel, Emilio Simonsen, Kasper Jørgensen & Magnus Westergaard.

Bliv Superliga-klar i Lyngby Shoppen – Find dit merchandise gennem linket
Shop dit merchandise her

Læs også: Alle pladser er frigivet – Køb dit sæsonkort nu

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter.

Foto (c) Per Kjærbye/fodboldbilleder.dk

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products