Talentchef: ” Det ser bedre ud, end det har gjort længe på akademi-fronten”

I Lyngby Boldklub får man talentudvikling ind med modermælken, og det er en klar del af den nye strategi, der er lagt for klubben. For tiden er der rigtig god succes i forhold til nogle væsentlige KPI’er, hvor der er flere spillere på U-landsholdene, end der har været i lang tid, og man er lykkes med at sende et af klubbens største talenter afsted til en stor udenlandsk klub, hvilket også er en del af strategien. For at udforske den succes og baggrunden bag har vi sat talentchef Nicas Kjeldsen i stævne, for at snakke strategi, KPI’er og hvad det egentlig er, De Kongeblå gør så godt inden for talentudvikling:

“Der er garanteret flere parametre, der gør det, og så tror jeg, at det er meget sundt at have det lange lys på i ungdomsårene, så man ikke bliver vurderet fra uge til uge som vores førstehold for eksempel. Når vi så har rigtig mange nu, så er det et produkt af nogle ting, vi har gjort godt, og så er landsholdsfodbold også op og ned i den forstand, at det svinger, hvem der bliver udtaget hvornår. Der er ingen, der er lykkes af at være på et ungdomslandshold, men det er en fed KPI i forhold til at måle, om det går den rigtige vej, men det er jo ikke et resultat. Det er imidlertid helt sikkert et skulderklap, at det i øjeblikket ser så fornuftigt ud” siger Nicas Kjeldsen, der videre fortæller om U17 Open Nordic Tournament, der blev spillet i august, hvor Lyngby havde to spillere med til at vinde turneringen. Også på det nye U16-landshold er Lyngby godt repræsenteret med hele tre mand:

“Ved internordisk havde vi to spillere med, som spiller i klubben, og Maurits (Kjærgaard) som lige er fløjet fra reden. Det er mange for en klub som os, og de har fået gode tilbagemeldinger. Så det er vi sindssygt stolte over. Det nye U16-landshold har vi fået tre mand med, som alle startede i den første kamp, hvilket også er super flot. Det er ikke et resultat, men en rigtig god indikator på, at det går den rigtige vej” lyder det fra den kongeblå talentchef.

På Lundtoftevej har man kunne mærke en stor støtte til det nye projekt, hvor der for tiden er et tilskuersnit på næsten 4000 pr. hjemmekamp, og i den kommercielle afdeling er der også flere sponsorer, der gerne vil være med på rejsen. Den støtte og energi fornemmer man også i talentafdelingen, hvor der er ‘hype’ omkring det arbejde og de resultater, der bliver lavet i klubben:

“Mange steder er der en rigtig god hype, om det vi laver, og det skal vi blive ved med at arbejde videre på. Blandt andet har vi ansat en mand til at styrke forholdet med vores lokale klubber og samarbejdsklubber, som en del af vores strategi med at få hele byen med. Det er egentlig ikke, fordi vi har gjort noget anderledes det sidste halvandet år. Det er mere et produkt af det under radaren-arbejde, vi laver, der giver rigtig godt. I forhold til succes-historier har vi lige haft en målmand med til U21-EM og en tidligere Lyngby-spiller i Jacob Bruun. Så det er nogle ret store KPI’er, der lykkes for os lige nu. Et andet eksempel er Maurits Kjærgaard, der for nyligt er taget til RB Salzburg. Der skal lyde en kæmpe stor ros til ham og familien. Det er en rigtig god historie, at når man arbejder seriøst med sine ting, har et talent og i øvrigt kan holde benene på jorden, så kan det hele blive rigtig godt” siger Nicas Kjeldsen.

Når Nicas bliver adspurgt, om der er blevet gjort anderledes det sidste halvandet år, så er hans svar egentlig nej, da klubben altid har arbejdet bundseriøst med talentarbejdet. Men arbejdsgange og mål er blevet gjort tydeligere og er blevet skrevet ned med den nye strategi, hvilket gør, at der nogle klare KPI’er, mål og ledestjerner at gå efter, som gør man holder næsen i sporet:

“Med den nye strategi har vi fået sat noget retning på samt sat nogle ord og nogle modeller på, så vi forhåbentlig bliver bedre til at fortælle, hvad vi gør, men også så vi holder næsen i sporet. Det, tror jeg, kan være en kæmpe gevinst, hvis vi kan udnytte momentum og det gode strategi-arbejde, vi har lavet til at fortsætte. Så det ser bedre ud, end det har gjort længe på akademi-fronten. Hvilket også var tydeligt i den gode rating, vi fik i det nye licenssystem.” fortæller talentchef Nicas Kjeldsen.

Netop de tre talentstjerner var en stor blåstempling fra DBU, og Lyngby er faktisk rangeret som den 7. bedste klub i hele Danmark, hvilket vi er meget stolte af i klubben. Men hvad er det egentlig, man gør ude på Lundtoftevej, som er så specielt? Ja det forsøgte Nicas at svare på i slutningen af interviewet:

“Lyngby har et miljø, som nogle mennesker trives i og stimuleres helt vildt af. Vi har vores berettigelse på, den kultur vi har herude, og det er der nogle mennesker, der vokser helt voldsomt i. Det er et sted, hvor individet er i fokus. Det er et sted, hvor der er plads til alle, og det er sted, hvor man kan være hamrende seriøs omkring, hvad man laver og samtidig have fokus på sin trivsel.” siger Nicas Kjeldsen.

Læs også: Landsholdsopsamling: Flere kongeblå-talenter repræsenterede Danmark ved seneste samling

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter.

Foto (c) Per Kjærbye, fodboldbilleder.dk

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products