Vi er endnu en gang med ved Liv i Lyngby, hvor vi i forhold til sidste år er endnu flere steder! I år kommer til at kunne finde os hele tre steder i løbet af dagen, og vi glæder os helt vildt til en hyggelig dag i Lyngby centrum til en masse sjov og leg. Se hvor I finder os nedenfor.
Lyngby Hovedgade (overfor nr. 44) – Lyngby Boldklub, BOGhandleren og Sydbank inviterer til spændende aktiviteter
Du vil have mulighed for at vinde præmier, når der skal skydes på mål, hvor flere Lyngby-spillere (hovedsageligt fra vores akademi) vil kigge forbi i løbet af dagen, så du også kan teste dine evner imod en professionel fodboldspiller. Vi stiller ligeledes op med lækre produkter fra vores Lyngby Shop, så du kan få det seneste kongeblå-merchandise.
Mellem 12-13 & 15-16 vil du kunne købe sæsonkort til Lyngby Stadion med 25% rabat hos vores stand på Lyngby Hovedgade 44! Det vil kun være muligt denne dag, og man skal betale med dankort eller MobilePay. Så vil du få det printet med det samme, og du kan også få det signeret af en Lyngby-spiller.
Klampenborgvej – Lyngby Storcenter og Lyngby Boldklub inviterer til leg og sjov
Mød Lyngby-spillere og prøv en sumodragt driblebane, hvor du skal forsøge at løbe hurtigere igennem banen end dine venner iført sumodragt, som Delta Fun leverer. Du kan også prøve den kæmpe dartskive, hvor det gælder om at ramme lige i bullseye. Det vil i løbet af dagen være muligt at vinde en signeret Lyngby-trøje, hvis man deltager i legene. Vi stiller også op med en merchandise-stand, så du kan købe det sidste Lyngby-gear.
Lyngby Torv
På torvet serverer vi vores verdenskendte Lyngby-pølse, som vil være klar fra 11-tiden. Der vil også blive serveret øl & vand mellem 10-17.
Vi glæder os til at se jer! I kan læse om hele programmet her.
Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter
Foto: (c) Per Kjærbye/fodboldbilleder.dk