Gustav Harlev forlader Lyngby Boldklub

Lyngby Boldklub og Gustav Harlev er i dag blevet enige om at stoppe samarbejdet, og den unge kantspiller kommer dermed ikke til at spille mere i den kongeblå trøje. Harlev har ikke fået megen spilletid i foråret, hvor det kun blev til to indhop. Det er blandt andet en af grundene til, at man nu stopper samarbejdet:

“Gustav (Harlev, red.) har været et godt bekendtskab i Lyngby Boldklub, hvor han har trænet hårdt og forsøgt at byde ind, når han kunne. Men udsigterne til spilletid i efteråret har ikke matchet de ambitioner, som vi ved, Gustav har, og som vi selv gerne vil tilbyde. I forhold til Gustavs udvikling har han brug for spilletid, og vi er rigtig godt besat på de pladser, hvor han har sine forcer, og derfor giver det mening at stoppe samarbejdet nu, så han kan finde et sted, der gavner hans udvikling. Gustav skal imidlertid have en stor tak for sin indsats i klubben, hvor han både på og udenfor banen har bidraget. Vi glæder os til at følge hans udvikling videre i karrieren, og vi ønsker ham alt held og lykke” siger sportschef Birger Jørgensen.

Harlev blev hentet ind fra Danmarksserien i vinter, og da tilværelsen nu hedder Superliga, er det en anden virkelig og situation, end det var dengang. Udover det har skader også haft en indflydelse, og derfor håber cheftræner Christian Nielsen, at Gustav finder et sted, hvor han er tættere på spilletid, som helt sikkert vil gavne ham:

“Vi gik ind i samarbejdet med de bedste intentioner, men flere ting har spillet ind i forhold til, at udsigterne til spilletid for Gustav er for lange. Han er en rigtig god knægt, der har givet, hvad han havde, men han skal et sted hen, hvor han kan få en mere betydende rolle og mere spilletid, så han kan rykke sig i sin udvikling. Vi håber det bedste for ham, og vi ønsker ham held og lykke fremadrettet” siger Christian Nielsen.

Gustav Harlev havde udløb sommeren 2021, men den aftale er nu ophævet, og vi ønsker ham held og lykke fremadrettet i karrieren.

Læs også: Alle pladser er frigivet – Køb dit sæsonkort nu

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter.

Foto (c) Per Kjærbye, fodboldbilleder.dk

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products