Lyngby forstærker sig til Superligaen

Vi har sommerens første forstærkning klar, og I skal sige varmt velkommen til Patrick da Silva, som vi har skrevet en tre-årig aftale med. Patrick har tidligere spillet i både Brøndby, Randers, FC Nordsjælland og Roskilde, som han senest har spillet for. Da Silva er 24 år, og hans CV tæller over 70 Superliga-kampe, og han har også fået spilletid på U21-, U20- og U19-landsholdet. Sportschefen ser en spiller, der passer ind i strategien, der er lagt, og som kan gå direkte ind i miljøet på Lundtoftevej:

“Patrick kan gå direkte ind i det kongeblå miljø, både når det gælder person, type og spillestil. Det er rigtig vigtigt i vores nye projekt, og han passer ind i strategien. Sportsligt ved jeg, at Patrick kan begå sig på et højere niveau. Så der er gode chancer for, at Patrick og Lyngby bliver et match, der giver begge parter et løft over de næste år. Nu gælder det om, at Patrick skal have ro til at fokusere på det, som er vigtigst, nemlig fodbold, og vi glæder os til at være med til ham udvikle ham”, siger sportschef Birger Jørgensen.

Da Silva har udgangspunkt på venstreback, men han kan dække begge backs, og det er en spiller med en god teknik, som de kongeblå fans kommer til at se. Siden han kom til FC Roskilde i efteråret, har han spillet de fleste kampe, og det kommer til at være en sulten spiller, der kommer til Lyngby, som har mod på endnu mere:

“Patrick er en fleksibel back, som ka spille både i højre og venstre side. Det er vigtigt for vores trupsammensætning, hvor vi har brug for spillere, der kan dække flere positioner. Han har tidligere vist, han har Superliga-niveau, og vi tror på, at vi kan være med til at udvikle ham endnu mere. Patrick har vist en stor lyst til at blive en del af det her projekt, og han virker utrolig sulten efter at komme i gang. Det er præcist sådan en sult, som vi leder efter i vores spillere, og derfor tror vi på, at han passer godt ind i gruppen” siger cheftræner Christian Nielsen om den nye signing.

Hovedpersonen selv glæder sig bare helt enormt til at komme i gang, for han har hørt en masse gode ting om klubben og truppen:

“Jeg glæder mig sindssygt meget til at spille på Lyngby Stadion, hvor jeg har hørt gode ting om fansene i klubben, og banen ser for lækker ud. Jeg har kun hørt positive ting om miljøet herude, og derfor kan jeg slet ikke vente med at komme i gang og møde gutterne, hvor vi skal arbejde stenhårdt frem mod den nye sæson” lyder det fra da Silva.

Første test for De Kongeblå venter lørdag d. 29. juni mod HB Køge, og De Kongeblå har første kamp i Superligaen mod AaB søndag d. 14. juli kl. 14:00. Husk at sæsonkortsalget er gået i gang i dag, og priserne starter fra 50 kr. om måneden.

KØB DIT SÆSONKORT HER

Læs også: Alle pladser er frigivet – Køb dit sæsonkort nu

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products