Lyngby indgår stort partnerskab med Postgaardens nye madhus

Lyngby Boldklub har indgået et partnerskab med Postgaarden Madhus, der i historiske omgivelser i centrum af Lyngby snart byder indenfor hos Cock’s & Cows, Chicks by Chicks og Pizzeria Luca.

De tre nye madsteder slår i maj og juni for første gang dørene op til et helt nyt madunivers, der samlet går under navnet ”Postgaarden Madhus”. Restauranterne ligger således i de gamle Post-Pub-lokaler, der er blevet moderniseret til foreløbigt tre nye restauranter og et hotel.

De tre restauranter er Cock’s & Cows, der åbner dørene første gang torsdag den 16. maj, mens Chicks by Chicks og Pizzaria Luca åbner til juni – hvor der er også vil være den store formelle åbning af alle tre restauranter.

Samarbejdet med Lyngby Boldklub skal give restauranterne og det nye mad-centrum en flyvende start – for det nye Postgaarden skal i høj grad være et ”andet klubhus” for fans og medlemmerne i Lyngby Boldklub:

”Når vi åbner restauranter, så vil vi meget gerne involvere os og blive en del af hverdagen for flest mulige mennesker i lokalsamfundet. Et samarbejde med Lyngby Boldklub er oplagt, fordi klubben er toneangivende i byen og et flagskib, som favner alle, og som vil have hele byen med. De mange synergier skal vi i fællesskab have aktiveret, og vi glæder os til at åbne og til at samarbejde med Lyngby Boldklub” fortæller Lasse Wiwe, partner i NoHo Partners Danmark, der driver de tre restauranter.

Partnerskabet baserer sig især på events og indhold til især de sociale medier, og på den måde er samarbejdet mellem NoHo Partners og Lyngby Boldklub en anden type end det klassiske sponsorat. Samtidig kan alle klubbens sæsonkortholdere se frem til rabatter i den kommende sæson,

”Vi er rigtig glade for, at NoHo som nærmest det første tog kontakt til os med henblik på at lave en samarbejdsaftale. Det bliver tre restauranter, som virkelig vil byen, og som vil Lyngby Boldklub det godt, og vi glæder os over at få muligheden for at byde fans, partnere og vores følgere inden for hos Cock’s & Cows, Pizzaria Luca og Chicks by Chicks” fortæller Andreas Byder, adm. direktør i Lyngby Boldklub.

Partnerskabet sparkes for alvor i gang i forbindelse med den store åbning af restauranterne – det foregår i juni. Cock’s & Cows slår dørene op som den første restaurant, og det sker allerede på torsdag en 16. maj kl. 11.30. Åbningen fejres med 25% rabat på hele regningen frem til kl. 17.30. Blandt gæsterne på åbningsdagen vil der desuden være lodtrækning om et helt års forbrug af burgere.

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

0
    0
    Din kurv