Christian Nielsen bliver permanent cheftræner for Lyngby

Lyngby Boldklub og cheftræner Christian Nielsen har i dag skrevet under på en ny kontrakt. Aftalen gør Christian Nielsen til Lyngby Boldklubs permanente cheftræner for førsteholdet frem til sommeren 2022.

At Christian Nielsen fortsætter som cheftræner glæder adm. direktør Andreas Byder. Udover at være en dygtig cheftræner, der har stået distancen i foråret i 1. division, så ser Byder også en fagligt dygtig person, der kan bidrage og hjælpe klubbens udvikling i forhold til treårsplanen:

”Forlængelsen sker på baggrund af primært to vigtige parametre. Først og fremmest har Christian i spidsen for førsteholdet gennemført et rigtig flot forår i 1. division, hvor vi har været med helt fremme, mod alle odds. Den anden del handler om vores treårsplan, hvor vi har et erklæret mål om fortsat at have plads til vores egne talenter, udvikle dem og spille med i toppen af 1. division.”

”Christian har i den kontekst stor erfaring og kender akademiet her. Han har trænet samtlige hold i klubben og vist, at han kan udvikle de unge spillere – også ind i en senior-kontekst. Så Christian og hans kompetencer er ekstremt vigtige i forhold til, at vi kan lykkes med den del af tre-årsplanen, der omhandler vores førstehold og vores egne talenter” fortæller Andreas Byder.

Stor kredit for flotte resultater

Da Christian Nielsen overtog cheftrænerposten i vinter, var det et hold, der lå i den tunge ende af tabellen. Siden da har Lyngby med Nielsen ved roret opnået seks sejre, to uafgjorte og tre nederlag – resultater, der har flyttet Lyngby op i tabellen og for en stund tæt på de forjættede playoff-pladser.

Sportschef Birger Jørgensen udtaler:

”Da vi mødte ind efter vinterpausen, var det med et hold, der lå lige over nedrykningsstregen efter et svingende efterår, og hvor nedrykning pludselig var noget, vi skulle forholde os til. Christian og teamet fik genskabt troen, selvtilliden og har gennemført et rigtig flot forår, hvor vi hurtigt fik jaget spøgelserne væk, og nu er blandt de absolut bedste hold i foråret målt på point og resultater.”

”Selvom han givetvis vil pege på sit team og spillerne som en overvejende faktor for succesen, så fortjener Christian stor kredit for de flotte resultater. Og til syvende og sidst var der ingen tvivl om, at han var vores helt klare førstevalg som cheftræner fremadrettet. Derfor er vi rigtigt glade for, at Christian har takket ja til at fortsætte” fortæller Birger Jørgensen.

Christian Nielsen vendte efter 5 års pause tilbage til De Kongeblå sidste vinter – inden da bød karrieren på ansættelse i konsulentvirksomheden Double Pass samt et job i FC Nordsjælland. Nielsens retur til Lyngby var i første omgang som A+træner, siden som assistenttræner og nu altså som cheftræner på førsteholdet. Med undtagelse af de 5 års fravær har Christian Nielsen været i Lyngby siden 1994.

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

0
Din kurv er tom!

ØV! Din kurv er helt tom. Skynd dig at fylde noget i den.

KATEGORIER100 ÅRS JUBILÆUMHOODIE   T-SHIRTSWEATSHIRT   KRUSHUE OG HALSTØRKLÆDEBARN   DAME
Powered Voltage Emoji by Caddy