Kom til påske-hygge på Lyngby Stadion

Udebaneturen til Fredericia resulterede i et sandt Lyngby-show, som anført af Jeppe Kjær, der med et vaskeægte hattrick kørte rundt FC Fredericias forsvar og sikrede De Kongeblå en sikker 3-0 sejr.

Den flotte præstation skal der selvfølgelig forsøges at følges op på, når Hvidovre IF gæster Lyngby Stadion. Sidst de to hold mødtes, var i forårspremieren, hvor Lyngby leverede en solid fight og sled sig til en 1-0 sejr. Vi håber selvfølgelig, at en trup fuld af selvtillid og gode resultater vil nappe endnu en sejr mod Hvidovre.

Inden kampstart åbner vi som vanligt op i Faxe Kondi Fanzonen, som til denne kamp står i påskens tegn. Her inviterer Frilandsmuseet og dagens kampsponsor Magasin Lyngby til påskesjov. Her kan man både møde Påskeharen som deler slik ud, en klovn der laver tryllerier og også deltage i vores store påske-æggejagt! Udover det vil der dagen igennem være gækkebrevsworkshop i fanzonen, for dem der lyster, og der vil også være børnestafet. Dagens kampsponsor Magasin Lyngby kommer med gratis chokolade, så der er lidt lækkert til den søde tand.

I pausen af dagens kamp, vil det vanen tro være konkurrencetid, som Magasin Lyngby ligeledes står for. Her skal tre heldige tilskuere ud i en løbestafet med fyldte Magasinposer.

_______

11:45 Faxe Kondi Fanzonen inviterer til påske-special sammen med Frilandsmuseet og dagens kampssponsor Magasin Lyngby.

13:45 Kampstart Lyngby Boldklub – Hvidovre IF.

14:30 Pausekonkurrence – Magasin-stafet.

15:30 Kampen er slut.

15:30-17:00 Hygge i klubhuset for alle Lyngby partnere, familier, små vikinger og fans.

_______

Køb din billet til kampen allerede nu, så sparer du både tid og penge! Klik her: https://shop.lyngby boldklub.dk/kampe/lbkhvi100319

Du kan også sikre dig en fast plads på Lyngby Stadion her: https://shop.lyngby-boldklub.dk/season_cards

Vi glæder os til at se jer på stadion!

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products