De Små Vikinger runder 600 medlemmer

Det er med stor glæde, at vi kan informere om, at Lyngby Boldklubs børneklub “De Små Vikinger” har rundet 600 medlemmer under et år efter, at den blev stiftet. Med et gratis medlemskab i De Små Vikinger kan børn under 14 komme gratis ind til alle hjemmekampe på Lyngby Stadion, få personlige fødselsdagshilsner fra deres yndlingsspillere og deltage i eksklusive arrangementer.

”Vi arbejder hele tiden på at skabe et fundament for alle grupper af fans, og med De Små Vikinger har vi skabt et grundlag for, at børn fra en tidlig alder kan få lov at opleve vores fantastiske fodboldklub på tæt hold” fortæller administrerende direktør Andreas Byder.

I løbet af foråret vil der være mange forskellige aktiviteter i fanzonen på kampdage, så er jeres børn ikke meldt ind endnu, er der ingen tid at spilde. Der vil blandt andet være oppustelige aktiviteter fra Delta Fun, påskehygge med æggejagt, danseworkshop, Lyngby Dag og meget mere.

Man kan tilmelde sig og læse mere via www.lyngby-boldklub.dk/boerneklub, så der allerede til kampen mod Viborg er mulighed for at komme gratis på Lyngby Stadion og hjælpe De Kongeblå. Ved afhentning af børneklubskort i billetlugen på kampdage vil man samtidig modtage en rabatkode på 50 % til køb af en spillertrøje til brug i vores online shop, så man også kan blive klædt ordentligt på til at blive fremtidens fan.

Se det nyeste afsnit af “Sammen For Lyngby” og kom med bag kulissen i afsnit 5
https://lyngby-boldklub.dk/2019/03/18/video-sammen-for-lyngby-afsnit-5/

Husk du kan købe billet til næste kamp på Lyngby Stadion, som er den 31. marts mod Viborg FF: https://shop.lyngby-boldklub.dk/kampe/lbkvib100319

Du kan også sikre dig fast plads på Lyngby Stadion for bare 75 kr. om måneden.
Køb det her

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook,Instagram, LinkedIn og Twitter.

Foto (c) fodboldbilleder.dk

Dobbelt op på Hebo i Future-storsejr

De unge rykker i Startblokken: Fællesskabet har givet succesoplevelser

Lucas Lissens på rundens hold