Lyngby Boldklub har indgået en aftale med Homemate, der efter kampen mod Viborg tilbyder stadiongæsterne at købe aftensmad med hjem til hele familien.
Hjemmelavet mad skal være nemt, og derfor tilbyder Homemate og Lyngby Boldklub nu muligheden for at tage aftensmenuen med hjem fra stadion, når Lyngby Boldklub spiller hjemme i 1. division. Som et forsøg havde Homemate placeret deres Foodtruck ved Lyngby Stadion til sidste hjemmekamp – og det resulterede i udsolgte menuer og mange tilfredse kunder.
Derfor gentages successen til søndagens hjemmekamp mod Viborg. Her kan stadiongæsterne endda forudbestille deres menu, som så afhentes og betales i Homemates Foodtruck. Det er også muligt at købe og tage maden med hjem på dagen.
På søndag tilbyder Homemate deres klassiske herreret, kylling & chorizo, lasagne, burger, power-salat, cannelloni og foccaciabrød til Lyngbys gæster på stadion. Du bestiller præcis hvad du vil have på lyngby-boldklub.dk/homemate – deadline for forudbestillinger er fredag kl. 15.00.
Homemate-konceptet
1. VÆLG DINE RETTER
Vi står for al planlægning, indkøb og klargøring af din aftensmad. Du skal bare vælge, hvad du har lyst til på vores menu.
2. SÆT I OVNEN
Giv dine retter 15-20 min. i en 220 grader forvarmet ovn, når du er klar til at spise. Husk at tage låget af, inden du sætter retterne i ovnen.
3. SPISETID
Anret og servér for din familie eller gæster. Velbekomme!