De Kongeblå tog i aftenens kamp imod Fremad Amager på Lyngby Stadion i en kamp der på forunderlig manér skulle vise sig at ende målløs.
Det var en kamp der generelt var præget af et Amager-hold der stod langt tilbage på banen og ventede på omstillingsmuligheder. Det betød også at Lyngby havde spilovertaget hele vejen igennem.
Der var optræk til flere store chancer de første 20 minutter, men de fleste afslutninger var dog ikke gode nok og endte forbi målet. Efter knap 10 minutter udfordrede kampens spiller, Emilio Simonsen, i feltets højre side hvor duellen endte med at Fremad Amager spilleren prikkede bolden ud. Dommeren fløjtede og pegede ind mod feltet hvilket udløste jubelbrøl fra Lyngby-tilhængerne da det så ud som om han pegede på pletten. Det skulle dog vise sig at det var målspark der blev signaleret.
Frem mod de sidste 5 minutter af første halvleg var det symptomatiske at Lyngby havde flere lovende muligheder og godt opspil, men hvor den sidste aflevering eller den perfekte afslutning manglede. Efter 40 minutter brændte det dog for alvor på i Fremad Amagers felt. En lang bold ned i højre side af feltet endte hos Fosgaard der første gang sparkede bolden på tværs hvor Emilio Simonsen kom til og flugtede mod kassen. Fremad Amager-keeperen formåede dog på helt ekstraordinær vis at få reddet bolden, og bortset fra et annulleret mål kom De Kongeblå ikke tættere på i første halvleg.
Anden halvleg fortsatte som første endte. Lyngby satte sig på spillet og indtil det 54. minut var der ikke de store chancer. Her blev der dog dømt straffespark som Mathias Hebo skulle sparke. Uheldigvis for De Kongeblå hev Fremad Amager-målmanden endnu en god redning frem og vippede bolden til hjørnespark. På det efterfølgende hjørnespark var det igen farligt. Bagerst i feltet fandt bolden Martin Ørnskov som sendte den på tværs af feltet igen. Her dukkede Kevin Tshiembe op og headede mod det fjerneste hjørne hvor Fremad Amager-keeperen i samarbejde med overliggeren fik afværget situationen.
Det var meget sporadisk med chancer til Fremad Amager, men efter 63 minutter bliver et opspil farligt i højre side da et indlæg ender foran feltet hvor Fosgaard får en fod på. Den bliver ikke clearet ordentligt og bolden hopper rundt foran mål inden Thomas Mikkelsen får skovlen den op i favnen.
Overtaget fortsatte og afslutninger fra Emilio Simonsen og Kristian Lindberg bliver ikke omsat til mål før Fosgaard efter 76 minutter får en stor chance. Efter en tilfældighed har han bolden i en spids vinkel tæt på mål. Hans forsøg bliver dog stoppet af træværket og hopper ud i spil igen.
Både Lindberg og Emilio Simonsen får forsøgt sig i løbet af de næste små 10 minutter, men den sidste skarphed mangler. I slutningen af kampen har Gustav Marcussen også en fin mulighed da han fra kanten af feltet sparker mod fjerneste hjørne og sender Fremad Amager-målmanden ud i endnu en flot redning. Kort forinden havde Fremad Amager en af deres få chancer da et indlæg stryger igennem feltet forbi alle.
Det bliver ikke til mere og kampen slutter 0-0 efter stort spil- og chanceovertag fra De Kongeblå.
Lyngby Boldklub 0–0 Fremad Amager (0-0)
45’Gult kort, Franco (FA)
59’Gult kort, Kevin Tshiembe (LBK)
75’Gult kort, Stanic 2 (FA)
86’Gult kort, Okoko 14 (FA)
Lyngby Boldklub startopstilling:
Gustav Marcussen – Daniel Stückler – Adnan Mohammad (ud 66)
Emilio Simonsen – Lasse Petry – Mathias Hebo
Nicklas Mouritsen (ud 72) – Martin Ørnskov (anf.) – Kevin Tshiembe – Lasse Fosgaard
Thomas Mikkelsen
Bænk: Oskar Snorre (MM), Adam Sørensen (ind 72’ – ud 79’), Jesper Christjansen (ind 79’), Frederik Winther, Magnus Westergaard, Mads Carlson og Kristian Lindberg (ind 66’).
Tilskuere: 996
Foto (c) fodboldbilleder.dk