Nederlag i Fredericia

Et vindblæst Monjasa Park dannede rammerne for 10. runde af NordicBet Ligaen hvor De Kongeblå skulle op imod FC Fredericia og de 789 tilskuere der var mødt op til dagens kamp.
Det var De Kongeblå der kom bedst fra start i Fredericia. Efter knap to minutter var Lyngby tæt på da Adnan og det røde lyn, Adam Sørensen, kombinerede igennem i venstre side, men det udmøntede sig ikke i en oplagt chance.
Lige knap 5 minutter var spillet da et skarpt indlæg fra Fosgaard først røg bag om Lindberg og lige ned til Adnan som desværre blev overrasket over den manglende kontakt fra en Fredericia forsvarsspiller og ikke fik ordentligt ramt på bolden.
Efter et lille spilovertag fra De Kongeblå kom FC Fredericia efter 20 minutter frem til deres første gode afslutningsmulighed, men forsøget fra kanten af feltet bliver braget langt over. Kort efter bryder Lindberg og Hebo bolden på midten af banen og sætter et kontraangreb i gang. Gustav Marcussen driver bolden frem i højre side, men kantspillerens afslutning ender desværre lige på målmanden.
Bare minuttet efter er FC Fredericia tæt på. Efter et hjørnespark bliver bolden ikke clearet ordentligt og den efterfølgende afslutning stryger på tværs af feltet forbi venner og fjender.
Efter et begivenhedsløst kvarter herefter udmønter et Lyngby angreb sig efter 38 minutter i en afslutningsmulighed til Jelle på kanten af feltet der hamrer til den. Uheldigvis blokeres den til hjørnespark, og på den efterfølgende sekvens er Gustav Marcussen tæt på at tage en perfekt brysttæmning ind i feltet, men desværre bliver vinklen for skarp da han skal afslutte og Fredericias målmand kan nemt redde.
Halvlegens farligste forsøg står FC Fredericia dog for da de efter 42 minutter forsøger sig med et følt spark fra kanten af feltet. Heldigvis når bolden ikke at dykke nok og rammer oversiden af overliggeren og går ud til et målspark.
Første halvleg ender målløst og uden de helt åbne chancer til nogen af holdene.
Det var De Kongeblå der kom bedst ud til anden halvleg, og efter knap fem minutter slår Gustav Marcussen et indlæg ind i hovedet på Adnan som gør alt for at få fart på det. Desværre sniger forsøget sig lige forbi den fjerneste stolpe. Lyngby fortsatte og efter 52 minutter bliver et frispark fra højre side slået ind i feltet hvor Kristian Lindberg ikke helt får ordentligt ramt på bolden og så kan Fredericia-målmanden samle op.
Efter 58 minutters spil bliver en halv omstilling farlig da Fredericia får spillet sig til baglinjen, men inde foran er det en Lyngby-fod der får prikket bolden ud til hjørnespark.
Efter en god periode fra Fredericia er det dog Lyngby der er millimeter fra at komme frem til kampens største chance da en sublim aflevering fra Hebo er ved at splitte Fredericias forsvar. Midterforsvareren fra Fredericia får dog i blinde stukket en fod ud der forhindrer bolden i at ende lige for fødderne af Gustav Marcussen.
Den næste store chance tilfalder dog Fredericia da et indlæg fra højre bliver slået farligt ind i området mellem forsvar og målmand, og Ørnskovs forsøg på clearing ender uheldigvis i eget net uden chance for Thomas Mikkelsen.
Næste store chance tilfalder desværre også Fredericia der bringer sig foran med 2-0 efter et gennemspillet angreb og en kølig afslutning.
De Kongeblå blev dog ved med at kæmpe for det og et godt sammenspil mellem Adam Sørensen og Emilio Simonsen på venstre kant ender i en aflevering skråt tilbage til Jesper Christjansen på kanten af feltet hvis hårde skud desværre sidder lige på målmanden.
Efter 79 minutter er det igen ned af Lyngbys venstreside at De Kongeblå er farlige. Kombinationer mellem Adam Sørensen, Emilio Simonsen og Mathias Hebo ender i et farligt hårdt indlæg fra Sørensen, men uheldigvis er det en Fredericia spiller der kommer først på bolden og får den clearet.
De Kongeblå må satse fremad hvilket udmønter sig i et kontraangreb til FC Fredericia, men et 100 meter returløb af Mathias Hebo redder situationen til allersidst.
Flere chancer blev det ikke til og kampen ender uden yderligere scoringer. De Kongeblå må desværre rejse hjem med et 0-2 nederlag.
Næste kamp for Lyngby Boldklub er på søndag den 30. september, hvor topholdet HB Køge kommer på besøg på Lyngby Stadion. Her får drengene brug for al den opbakning de kan få, og du kan sikre dig billet allerede nu og være med på lægterne i kampen for de tre point. Skal du hjælpe De Kongeblå mod flere point kan du også tilmelde dig vores abonnementsservice der fra 75 kr. om måneden giver dig adgang til alle hjemmekampe på Lyngby Stadion.
 
NordicBet Liga 10. Runde: FC Fredericia – Lyngby Boldklub 2-0 (0-0)
60’Nicolai Geertsen (ud) – Kevin Tshiembe (ind)
66’1-0 Ørnskov (selvmål)
67’Gustav Marcussen (ud) – Emilio Simonsen
70’2-0 Dennis Høegh
79’Jesper Christjansen (ud) – Daniel Stückler (ind)
84’Gult kort FC Fredericia
90’Gult kort FC Fredericia
 
Lyngby Boldklub startopstilling:
Gustav Marcussen (ud 67) – Kristian Lindberg – Adnan Mohammad
Jesper Christjansen (ud 79) – Lasse Petry –Mathias Hebo
Adam Sørensen – Martin Ørnskov (c) – Nicolai Geertsen (ud 60) – Lasse Fosgaard
Thomas Mikkelsen
Bænken: Oskar Snorre (MM), Rezan Corlu, Kevin Tshiembe (ind 60), Emilio Simonsen (ind 67), Daniel Stückler (ind 79), Nicklas Mouritsen.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products