Bille: Kunne mærke suset og støtten fra fansene

Foto (c) fodboldbilleder.dk

Det blev til et skuffende nederlag til Næstved BK, og det var også en tydeligt mærket Nicki Bille, vi snakkede med efter kampen, der følte, at holdet havde en god energi i anden halvleg, og det derfor var endnu mere skuffende, at Næstved endte med at tage sejren til sidst:
“Man er skuffet og irriteret efter sådan en kamp. Jeg føler, at holdet havde en god energi i anden halvleg, og vi tror på det, hvor vi fik et rygstød efter scoringen. Der ser jeg egentlig for mig, at vi godt kan score et mål nummer to også, så vi kunne bringe os foran. Men at Næstved så scorer to, det er ikke helt retvisende, synes jeg, da de egentlig ikke skaber så meget i kampen, hvilket gør, at man står tilbage med en skuffende følelse” siger den kongeblå angriber, der ved, at det handler om at stå sammen, få vendt tingene i fællesskab og så ellers får arbejdet hårdt som gruppe:
“Vi er et hold, hvor vi skal vinde sammen, og vi skal tabe sammen, hvor vi selvfølgelig forsøger at tabe så lidt som muligt. Det blev det desværre til i dag, og der skal man stå sammen og så få vendt tingene i forhold til, hvad vi skal gøre videre. Vi skal have hævet vores bundniveau, så vores præstationer ikke svinger så meget, og der handler det om sammenhold og hårdt arbejde” siger Bille, der var glad for modtagelsen fra Lyngby fansene, og han var tilfreds med at få åbnet målkontoen, hvor han håber at kunne hjælpe holdet mere mere i fremtiden:
“Det var godt at få scoret, og jeg var glad for at komme i gang og hjælpe holdet, hvilket jeg bare vil endnu mere i fremtiden. Det var fedt at få min hjemmebane-debut, og fansene tog helt vildt godt imod mig, hvilket bare gav mig ekstra energi. Jeg kunne virkelig mærke suset, og støtten fra fansene gav mig en helt masse motivation, hvilket jeg vil sige tusind tak for” lyder det fra den nye mand i nummer 16 i den kongeblå trøje.
Næste kamp for Lyngby Boldklub er på søndag den 23. september, hvor FC Fredericia venter på udebane kl. 13:45, og der har Lyngby Fans arrangeret fælles bustur. Den kan man læse mere om og tilmelde sig ved at klikke her.
Læs også: Sæsonkortsalg overgår sidste år – Sammen For Lyngby
Se også: SAMMEN FOR LYNGBY – Afsnit 1
Læs også: Landsholdsopsamling: Kongeblå talenter i aktion for diverse ungdomslandshold
Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook, Instagram, LinkedIn og Twitter.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products