Strudal: ”Det er os selv, der er hovedtemaet”

Cheftræner Mark Strudal var selvsagt hverken tilfreds eller i godt humør efter 0-5-nederlaget til Viborg FF. Lyngby-træneren erklærer ærligt, at de seneste to kampe frustrerer – og mener kilden til nederlaget ligger hos De Kongeblå selv:
”Vi må bare sige igen, at det er os selv der er hovedtemaet. Vi skal gribe fast om os selv. Jeg synes jeg de sidste to kampe har set et hold, der har været anerledes i sit udtryk. Der har været en helt anden power, dynamik og energi, og jeg har savnet større intensitet og sikkerhed i vores pasningsspil” lyder det fra Mark Strudal, der ærgrer sig over at holdet ikke formåede at rejse sig:
”I dag virker det tamt. Vi kommer igen skidt ud, og det er vanvittigt irriterende. Det må vi analysere på og høre drengene, hvad der sker rent mentalt, og hvorfor det er sådan. Det er underligt i forhold til mange af de andre kampe, hvor vi er kommet med en masse energi og skabt en masse chancer”
”Vi var overbeviste om, at vi skulle gøre det anerledes i dag og komme ud med noget power på vores hjemmebane, som har været en fæstning for os i starten her. Men af en eller anden årsag havde vi det bare ikke” fortæller Mark Strudal.
Nu venter en udekamp mod FC Roskilde i næste weekend, og her skal Lyngby-holdet forsøge at rejse sig. Og selvom det lige nu er med bøjede hoveder, så er trænerteamet klar over at der vil være op og nedture i skiftet fra sidste sæson. Og dagens kamp viser tydeligt, at der er et stykke vej endnu:
”Vi er nødt til at kunne gribe fat i bolden og presse vores modstander hvis vi skal skabe kampe. Det er facetter, som er nye for holdet, som man ikke gjorde på samme måde sidste sæson. Det tager åbenbart tid, det må vi erkende. Vi har set en pil op i starten, og nu har vi en periode med pil ned. Nu er det op til os at tage tre-fire skridt frem nu. Der er nogle ting, der ikke hænger sammen, og det må både jeg som cheftræner og trænerteamet som helhed tage på vores kappe og kigge indad” lyder det fra Mark Strudal.
Lyngby-nederlaget blev overværet af 1.249 tilskuere. De Kongeblås næste to kampe er mod henholdsvis FC Roskilde (ude) og Næstved (hjemme).

Bliv klogere på Lyngby Boldklubs rekruttering og scouting på akademiet

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

0
    0
    Din kurv