Skuffende nederlag hjemme mod Viborg FF

Der var langt op til et yderst interessant opgør, da Lyngby Boldklub hjemme tog imod rækkens nummer 3, Viborg FF. Blot to point skilte de to hold inden dagens kamp, så De Kongeblå kunne med en sejr for alvor spille sig ind i topstriden.
Kampen startede rodet og med mange dueller midt på banen. Første chance tilfaldt Viborg efter 3 minutter, da et indlæg fra højre blev slået ind i feltet, og Viborgs angriber kom først på bolden, men mistimede afslutningen. I det hele taget var det Viborg FF, der startede bedste og spillede sig frem til flest chancer og halve muligheder uden det dog for alvor blev farligt.
De Kongeblås første seriøse forsøg kom godt halvvejs inde i første halvleg. Der blev slået et langt sideskifte til Lasse Fosgaard, der slog bolden tilbage mod Petry, som dog slet ikke ramte bolden ordenligt. Efter 25 minutter opstod den første rigtig store chance, da Viborg spillede sig igennem på en omstilling, og får sendt bolden i feltet, men bolden blokeres i flere omgange af et hårdt kæmpende Lyngby-forsvar.
Efter 38 minutter forsøgte Mark Strudal sig med en taktisk ændring, da han skiftede over til 4-2-3-1, hvilket førte til lidt mere Lyngby-boldbesiddelse uden det dog gav afkast i form af chancer.
Lige inden pausen skete så det, der ikke måtte ske, da Viborg bragte sig foran. Et indlæg blev slået ind i feltet fra højre side, hvor bolden blev rettet af, og ender i hovedet på Viborgs Mikkel Knudsen, der sender et hovedstød i en blød bue over en prisgivet Snorre i Lyngby-målet. Øv. Drengene var dog tæt på at svare hurtigt igen, da Jeppe Kjær i overtiden af første halvleg modtog bolden i feltet, vendte rundt, men sendte afslutninge lige forbi nærmeste opstander. Mere skete der ikke i de første 45 minutter.
I pausen foretog De Kongeblå en enkelt udskiftning, da Oliver Lund erstattede Rezan Corlu. Desværre skulle billedet fra første halvleg ikke ændre sig til det bedre. Efter 48 minutter havde Viborg hjørnespark, og ved bagerste stolpe dukkede Jacob Dehn op, og satte bolden i kassen til en Viborg-føring på 2-0.
Der skulle blot gå tre minutter, da den var gal igen. Denne gang var det Christian Sivebæk, der blev sendt i dybden i højre side. Han slog et indlæg skråt tilbage i feltet, hvor Mikkel Knudsen endnu engang dukkede op, og iskoldt sendte bolden i nettet.
Derefter stod der desværre Viborg på endnu mere af spillet, og de ellers godt kæmpende Lyngby-drenge så ikke meget til bolden.
Med godt og vel 11 minutter tilbage af opgøret slog Viborg til igen. Endnu et hjørnespark fra venstre side blev sendt i feltet af Park, hvor en af Viborgs indskiftede spillere, Emil Scheel, steg op og stangede bolden i nettet til en jysk 4-0 føring.
Endnu værre blev det med fire minutter tilbage, da en anden indskifter, Andreas Albers, blev stukket af sted i dybden og udplacerede Oscar Snorre.
Den stilling holdt kampen ud, og De Kongeblå tabte således med 0-5 hjemme mod Viborg FF i en skuffende kamp.
Næste kamp, hvor Lyngby-drengene har mulighed for at rejse sig, er den 9. September på udebane mod FC Roskilde kl. 13.45.
NordicBet Liga 7. Runde: Lyngby Boldklub – Viborg FF 0-5 (0-1)
45’ 0-1 Mikkel Knudsen
Pause’ LBK udskiftning: Rezan Corlu (ud) – Oliver Lund (ind)
48’ 0-2 Jacob Dehn
51’ 0-3 Mikkel Knudsen
52’ LBK udskiftning: Jeppe Kjær (ud) – Kristian Lindberg (ind)
75’ LBK udskiftning: Gustav Marcussen (ud) – Jesper Christjansen (ind)
79’ 0-4 Emil Scheel
86’ 0-5 Andreas Albers

Lyngby Boldklub startopstilling:
Gustav Marcussen (ud 75’) – Jeppe Kjær (ud 52’) – Rezan Corlu (ud pause’)
Adam Sørensen – Mathias Hebo – Lasse Petry – Lasse Fosgaard
Nicklas Mouritsen – Martin Ørnskov (c) – Kevin Tshiembe
Oskar Snorre

Bænken: Thomas Mikkelsen (GK), Oliver Lund (ind pause’), Marcus Backmann, Mads Carlson, Jesper Christjansen (ind 75’), Kristian Lindberg (ind 52’) og Daniel Stückler.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products