Impuls er ny partner i Lyngby Boldklub

Vi har i denne uge både kunne bringe nyheder om forlængelser med partnere, men også nye partnere er kommet til. I dag er det så nyheden om endnu en ny partner i det kongeblå projekt. Vi skal sige varmt velkommen til Impuls, der bliver seneste skud på stammen af partnere i Lyngby Boldklub, og vi glæder os til samarbejdet, hvor vi skal skabe værdi for alle parter.
Impuls
Impuls Motionscenter er sandsynligvis Nordsjællands bedste og mest besøgte motionscenter i følge dem selv. Du finder her 1800 velindrettede kvadratmeter, der indeholder alt indenfor indenfor aerobic, yoga, fitness og Body Bike. Derudover har de en lang række specialtilbud – eks. slankehold, efterfødselstræning og fysioterapi. De har også en bred vifte af tilbud til børn & unge.
De er et professionelt og seriøst arbejdende motionscenter, der gør et stort stykke arbejde for at tilfredsstille deres kunders træningsmæssige behov. Dette gør de blandt andet ved kun at have veluddannet instruktørpersonale, samt ved at opretholde en god personlig atmosfære i centeret. En god atmosfære er afgørende for, at deres kunder trives og er tilfredse, og dermed opnår deres mål med træningen.
Impuls Motionscenter er ikke en del af et kædesamarbejde. Dette afspejler sig blandt andet i at kommunikationsvejene er meget korte. De kan dermed hurtigt og let justere de ting i centeret, som kræver lidt tilretning. Det betyder også, at medlemmerne har meget let ved, at komme igennem med deres ønsker, og få besvaret spørgsmål.
De har eksisteret med succes siden 1. januar 1997, og de har tænkt sig at fortsætte mange år endnu. En af forudsætningerne for det er, at de har tilfredse og trofaste kunder. Netop derfor gør de en ekstraordinær indsats for, at gøre Impuls til det allerbedste sted at træne!
I kan læse mere om de mange tilbud, som Impuls tilbyder ved at klikke her.
Vil du følge hele rejsen med Lyngby Boldklub, kan du købe sæsonkort fra bare 75 kr. om måneden lige her. Som noget nyt kan man købe sit sæsonkort som abonnement i år, hvilket gør, at man kan dele betalingen op i mindre bider.
Læs også: Sydbank bliver kongeblå partner – Støtter ungdommen i Lyngby Boldklub
Læs også: Unicars er ny kongeblå partner og tilslutter sig Lyngby-projektet
Læs også: Forlængelse med AH Marketing og 11 lokalpartnere
Læs også: Opdatering fra Lyngby Boldklub A/S – Friends of Lyngby sikrer ro på bagsmækken
Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook, Instagram, LinkedIn og Twitter.
Foto (c) fodboldbilleder.dk

Bliv klogere på Lyngby Boldklubs rekruttering og scouting på akademiet

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

0
    0
    Din kurv