4-2-sejr i sæsonens første træningskamp mod Vejle BK

Vejle BK ventede i sæsonens første træningskamp, som skulle spilles på Lyngby Stadion. Lyngby startede kampen med en god blanding af rutinerede kræfter og unge spillere fra akademiet.
De Kongeblå kom bedst ud af starthullerne, og de havde faktisk bolden i mål efter små ti minutters spil, da Jeppe Kjær udplacerede Vejle-målmanden, men der blev fløjtet for offside. Få minutter efter var Vejle på færde, da de havde en friløber alene med Mikkel Andersen, men han fik på fornem vis sad en fodparade på. Efter 19 minutter bragte Gustav Marcussen De Kongeblå i front. Han bragede mod kassen, og hans skud blev rettet af, og derfor sejlede bolden i mål.
Efter målet var det en relativt lige kamp, men det var Vejle, der var farligst på deres chancer. De fik også bragt balance i regnskabet, da Allan Sousa scorede direkte på frispark. Samme Sousa kunne også bringe de rødblusede i front kort før pausen, da han blev sendt alene i dybden og rundede Mikkel Andersen. Herfra kunne han score, og Vejle førte dermed 2-1 ved pausen.
Læs også: Sæsonkortsalget er åbent! Sammen for Lyngby
Der var action fra start i anden halvleg, hvor Lyngby appellerede for straffespark, da Lasse Fosgaard blev nedlagt i feltet, men dommerens fløjte forblev tavs. Lyngby-holdet kom bedst fra start, og et skævt Michael Lumb skud var ved at finde Fosgaard i en farlig position, men den sejlede igennem feltet. Efter 67 minutter kom bolden dog perfekt igennem, og Jesper Christjansen blev fundet i feltet. Her havde han et hurtigt fodskifte, og med et godt placeret skud kunne han udligne for hjemmeholdet.
Det var som om, at målet tændte noget i Lyngby-drengene, for de var som fyr og flamme efter målet. Først var Esben Wolf tæt på at score, og kort efter sendte Lumb et skud på stolpen direkte på frispark. Simon Vollesen var også tæt på over to omgange, men begge hans skud manglede den sidste skarphed, hvor han dog havde et flot langskud lige over overliggeren.
Med syv minutter igen manglede imidlertid ingen skarphed. Emilio Simonsen erobrede bolden, og herefter driblede han tre mand og fandt Emil Kornvig i midten af feltet. Han tog et træk, og så bragede han De Kongeblå foran 3-2. Flot mål af de unge gutter. Fire minutter senere kom Lumb flot til baglinjen, og han leverede en sukkerbold i panden på Jelle, der kunne score til 4-2. Det endte kampen også, og Lyngby leverede dermed et flot comeback og vandt kampen 4-2 efter tre mål i anden halvleg.
Lyngby Boldklub – Vejle BK 4-2
1-0 Gustav Marcussen
1-1 Allan Sousa
1-2 Allan Sousa
2-2 Jesper Christjansen
3-2 Emil Kornvig
4-2 Jesper Christjansen
1. halvleg startopstilling

Gustav Marcussen – Jeppe Kjær – Mads Carlson

Karim El Haddouchi – Mathias Hebo

Magnus Westergaard

Adam Sørensen – Frederik Winther – Mathias Tauber – Jeppe Brandrup

Mikkel Andersen

2. halvleg startopstilling

Esben Wolf – Emil Kornvig – Lasse Fosgaard

Emilio Simonsen – Jesper Christjansen

Simon Vollesen

Michael Lumb – Thomas Sørensen – Frederik Larsen – Emil Bodholdt-Larsen

Oskar Snorre

Oliver Lund, Martin Ørnskov, Herolind Shala, Kim Ojo, Kevin Tshiembe og Mohammed Saeid var ikke i stand til at spille. Frederik Larsen er prøvespiller fra Skovshoved, og han har trænet med denne uge.
Læs også: Lyngby Boldklub introducerer ny børneklub – “De Små Vikinger”
Læs også: Kampprogram fastlagt – Lyngby starter hjemme i lokalopgør mod Hvidovre
Læs også: Trænerteamet fuldendes med Christian Nielsen og Thomas Kjærbye
Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook, Instagram og Twitter.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products