Naturligt lokalt samarbejde mellem Lyngby Boldklub og Cphbusiness

Lyngby Boldklub og Cphbusiness har i flere år haft et givende og konstruktivt samarbejde, hvor begge partner har fået noget ud af partnerskabet. Vi har sat Poul Duus Gilling i stævne for at snakke om det positive partnerskab, og hvorfor Cphbusiness er med i Lyngby Boldklubs erhvervsnetværk
Med over 5.800 fuldtidsstuderende, hvor af 800 er internationale, og afdelinger i både København, Lyngby og Hillerød må man sige, at Cphbusiness er et uddannelsessted, der favner bredt. De har danske og internationale videregående uddannelser, og de er også specialiseret i efter- og videreuddannelse. Det er en partner, som Lyngby Boldklub er meget glade for at have, og netop den lokale forankring med en afdeling i Lyngby gør det naturligt at have et samarbejde. Samme mening kan findes hos Poul Duus Gilling, som er ledende efter- og videreuddannelseskonsulent hos Cphbusiness:
”Det at vi har en afdeling i Lyngby, det gør, at vi automatisk har et link til det lokale miljø. I og med vi har en sports management uddannelse, er der også et naturligt link til Lyngby Boldklub, men når vi snakker det lokale, så vil vi gerne have fat i dem, som er interesseret i efter- og videreuddannelse, hvor vi tilbyder en masse forskelligt. Lyngby har nogle spændende erhvervsvirksomheder i området, og det er jo ikke for sjovt, at det er blevet kaldt Danmarks Silicon Valley” siger Poul Gilling, der videre fortæller, at netop det netværk der findes i Lyngby-området, er en af grundene til, at Cphbusiness gik ind i Lyngby Boldklub erhvervsnetværk:
”En af grundene til vi trådte ind i Lyngby Boldklub erhvervsnetværk er, at der er mange spændende virksomheder, og det er et super netværk, hvor folk er åbne og virkelig tager hånd om hinanden. Vi vil gerne dyrke relationerne med det lokale, og så vil vi gerne sprede kendskabet til Cphbusiness og særligt efter- og videreuddannelse, hvor vi tror på, at flere virksomheder herude i området kunne have interesse for det. Vi har også sendt flere studerende i praktik i andre virksomheder på grund af netværket, hvilket bare er en positiv oplevelse for både os og virksomhederne, og det sikrer studerende tilknytning til virksomheder i lokalområdet” lyder det fra Gilling.
Fra start i erhvervsnetværket fornemmede man en interesse for nogle af de ting, som der udbydes og tilbydes hos Cphbusiness, og derfor var den en nem beslutning at investere både tid og økonomi i at være med i netværket og lave et partnerskab med Lyngby Boldklub:
”Det var allerede fra start i erhvervsnetværket, jeg kunne mærke, at der var interesse for efter- og videreuddannelse, og derfor kunne jeg tidligt sige til ledelsen, at det var noget, vi skulle ind i. Det har de bakket op om fra start, og de skal have ros for at vælge at satse på det strategisk. Det er nogle virkelig stærke relationer, man får skabt ved at være med i et sådan et netværk” fortæller Gilling, der også pointerer, det direkte samarbejde mellem Lyngby Boldklub og Cphbusiness har været fremragende, hvor begge virksomheder har draget nytte af det:
”Vores direkte relation til Lyngby Boldklub har blandt andet medført, at vi har haft flere studerende i praktik i klubben, men også at flere medarbejdere har været nede og snakke på skolen, hvilket er rigtig givende for eleverne. Vi har også været på besøg her på stadion, hvor de studerende fik oplæg fra David Nielsen, og vi plejer at have en tur omkring studiestart til klubben. Vi har også haft projektsamarbejde, hvor vores studerende har kunne arbejde med konkrete problemstillinger fra virkeligheden i Lyngby Boldklub. Så qua vores gode relation har vi ligesom kunne bruge hinanden” lyder det fra den ledende efter- og videreuddannelseskonsulent fra Cphbusiness.
Cphbusiness har danske og internationale videregående uddannelser inden for: Salg og Markedsføring, Service og Oplevelse, Økonomi og Finans, IT og Multimedie, Innovation og Entreprenørskab, Ledelse og Kommunikation samt Laboratorie og Miljø. Uddannelserne kan tages på fuld tid eller på deltid sideløbende med et job og er udviklet i tæt samarbejde med erhvervslivet. Det er uddannelser, som skaber værdi for dig og for din nuværende eller kommende arbejdsplads.
Cphbusiness har afdelinger i København, Lyngby og Hillerød og har desuden aktiviteter på Bornholm. De har cirka 5.800 fuldtidsstuderende (heraf ca. 800 internationale studerende), 7.200 deltidsstuderende og 380 medarbejdere.
Du kan læse mere om Cphbusiness her: https://www.cphbusiness.dk/om-cphbusiness
Læs også: Redmark forlænger partnerskab
Læs også: Lyngby Boldklub og Danske Spil forlænger partnerskab
Læs også: Lyngby Boldklub søger fodboldtosset praktikant
Se også: Maj måneds Lyngby-mål – De nominerede
Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook, Instagram og Twitter.
Foto (c) fodboldbilleder.dk

Bliv klogere på Lyngby Boldklubs rekruttering og scouting på akademiet

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

0
    0
    Din kurv