Nederlag i sidste gruppespilskamp mod Randers FC

Foto (c) Per Kjærbye

Randers FC var gæster i søndagens kamp på Lyngby Stadion, som var sjette og sidste runde af Alka Superliga Gruppespillet anno 2018. Det var en kamp mellem nummer tre og fire i puljen, hvor placeringerne allerede var afgjort inden dagens opgør. Dog var det stadig to hold, der jagtede en sejr for at tage så meget selvtillid med videre til de livsvigtige playoff-opgør. Der var god stemning på lægterne, hvor Lyngby-fansene var mødt op med smurte sangstemmer, der allerede havde været tydelige under spillernes opvarmning.
Desværre startede kampen ikke, som de fleste havde håbet på Lyngby Stadion. Efter bare tre minutter var gæsterne nemlig foran 1-0. Et kiks i forsvaret medførte at Saba Lobjanidze var helt fri i feltet, og fra den position kunne han bringe Randers FC foran. De Kongeblå viste fin moral efter scoringen, og de fik kæmpet sig tilbage i opgøret. Efter godt 20 min kom Kim Ojo højest på et indlæg, men han headede desværre over Randers-målet.
Lobjanidze var virkelig i spilhumør, og han havde flere tilbud i den første halve time til at fordoble føringen, men Andreas Larsen var vaks i målet og afværgede flere gange. Generelt var Lyngby presset, når Randers brød bolden, og Nicolai Poulsen havde en fri chance med Larsen efter en lille halv time, men Lyngby-målmanden reddede på fornem vis. Mod slutningen af halvlegen var der mere stilstand, og det meste af spillet foregik på midten af banen, og der blev heller ikke scoret mere i første halvleg, så de to hold gik til pause med stillingen 0-1.
I pausen foretog hjemmeholdet en enkelt udskiftning, da Jesper Christjansen gik ud til fordel for Lasse Fosgaard. Endnu en gang kom udeholdet bedst i gang. Martin Ørnskov missede en aflevering, som endte for fødderne af Poulsen, som nemt kunne bringe Randers foran med to. Lyngby-holdet var mest på bolden i anden halvleg, men Randers stod solidt, og de afventede på omstillingerne, som de var farlige på.
Det var også efter en omstilling, at udeholdet fik scoret til 3-0. Randers fik afsluttet efter et indlæg, og på returen var Bashkim Kadrii hurtigst, og han kunne prikke den i mål til en tremålsføring. Der kom lidt liv i kampen, da Lyngby-holdet fik reduceret på en målmandsfejl i Randers-målet. Mathias Hebo lagde den indover, og Frederik Due i Randers-målet fik fumlet bolden i eget mål. Dermed stod den 1-3. Få minutter efter var Mayron George igennem, men han afsluttede forbi mål. Lyngby-mandskabet forsøgte at presse på mod slutningen, men Randers forsvarede sig godt i dag, og kampen endte 3-1 i deres favør. Næste opgør er søndag den 6. maj kl. 20:00 mod Silkeborg IF i de livsvigtige playoff-opgør.
Kampfakta: Lyngby Boldklub – Randers FC 1-3 (0-1)
4’ 0-1 Saba Lobjanidze
9’ Jeppe Kjær (gult kort)
35’ Randers FC udskiftning: Saba Lobjanidze (ud) – Jakob Johansson (ind)
46’ Lyngby Boldklub udskiftning: Jesper Christjansen (ud) – Lasse Fosgaard (ind)
52’ 0-2 Nicolai Poulsen
67’ Randers FC udskiftning: Joel Allansson (ud) – Joni Kauko (ind)
69’ 0-3 Bashkim Kadrii
70’ Lyngby Boldklub udskiftning: Jeppe Kjær (ud) – Mayron George (ind)
71’ Randers FC udskiftning: Bashkim Kadrii (ud) – Marcus Mølvadgaard (ind)
74’ Lyngby Boldklub udskiftning: Emilio Simonsen (ud) – Simon Pedersen (ind)
76’ 1-3 Frederik Due (selvmål)
Læs også: Kamptidspunkter for første playoff-runde fastlagt

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

0
    0
    Din kurv