2-0-nederlag i Randers

Kalenderen sagde 1. april, og solen havde også fundet vej til BioNutria Park i Randers, men det var alligevel en kold fornøjelse, der ventede De Kongeblå spillere, da graderne bestemt ikke var forårsagtige. Det gjorde dog ikke spændingen mindre, da det var første kamp i Alka Superliga Gruppespillet, hvor der inden dagens opgør mellem Randers og Lyngby kun var et point, der adskilte de to hold.
Der var tryk på kampen fra start, hvor det var hjemmeholdet, der kom bedst i gang. De havde flere forsøg i kampens indledning, men deres skud sad lige på Oskar Snorre i Lyngby-målet. Efter et kvarter kunne Snorre dog intet gøre. Saba Lobjanidze blev spillet helt fri igennem, og fra kanten af feltet kunne han udplacere en prisgivet Lyngby-målmand. Dermed førte Randers 1-0. Efter målet var Lyngby-holdet mest på bolden, men de kunne ikke bryde igennem Randers-defensiven.
Cirka halvvejs i første halvleg fik Lasse Fosgaard en god chance. Michael Lumb lagde bolden ind fra venstre og fandt Fosgaard, der tæmmede bolden tæt under mål. Herfra fik han trykket af, men han skød over mål. I en periode hvor Lyngby var bedst, så slog Randers til igen. Saba blev sendt langt, og han fangede Snorre på mellemhånd, og han kunne derfor lobbe bolden i mål til 2-0. Der blev ikke scoret mere i halvlegen, og de to hold kunne gå til pause med 2-0.
Det var de samme 22 spillere, der kom ud til anden halvleg, og kampbilledet fortsatte, hvor Lyngby var mest på bolden. Lyngby forsøgte og forsøgte, men de kom ikke rigtig frem til noget, og i stedet fik holdet opmærksomhed på en anden negativ måde. Michael Lumb tog en for lang tæmning, og efterfølgende gik han for hårdt i en tackling. Det takserede dommeren til rødt kort, og De Kongeblå var reduceret til ti mand. Det røde kort betød også, at Randers satte sig mere på det, men Lyngby lurede på omstillinger.
Randers var meget kontrolleret i deres spil, og Lyngby forsøgte med alt de havde at presse dem, men det var svært en mand i undertal. Der var optræk til nogle omstillinger, men hjemmeholdet stod fornuftigt placeret, når der opstod noget, og derfor blev det ikke rigtig farligt. Der blev desværre ikke scoret mere i kampen, og Lyngby-mandskabet måtte rejse hjem med et nederlag i bagagen.
Kampfakta: Randers FC – Lyngby Boldklub 2-0 (2-0)
15’ 1-0 Saba Lobjanidze
31’ 2-0 Saba Lobjanidze
54’ Lyngby Boldklub udskiftning: Mohammed Saeid (ud) – Jeppe Kjær (ind)
61’ Erik Marxen (gult kort)
65 Michael Lumb (rødt kort)
66’ Randers FC udskiftning: Saba Lobjanidze (ud) – Mikkel Kallesøe (ind)
66’ Lyngby Boldklub udskiftning: Emilio Simonsen (ud) – Adam Sørensen (ind)
72’ Kevin Tshiembe (gult kort)
81’ Lyngby Boldklub udskiftning: Mathias Hebo Rasmussen (ud) – Simon Vollesen (ind)
81’ Randers FC udskiftning: Joni Kauko (ud) – Andreas Bruhn (ind)
89’ Randers FC udskiftning: Nicolai Poulsen (ud) – Jonas Bager (ind)

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products