David Nielsen: Det har været en stor oplevelse

Foto: fodboldbilleder.dk

Den nu tidligere cheftræner David Nielsen er glad og stolt over tiden hos Lyngby Boldklub – en tid, som han altid vil huske som to fantastiske år. Det forklarer David Nielsen her få timer efter, at det blev offentliggjort at han er fortid som cheftræner for De Kongeblå:
”Det har været to helt fantastiske år, hvor vi på vores rejse sammen har løftet Lyngby Boldklub op i Superligaen og oplevet nogle helt magiske resultater og aftener, især på Lyngby Stadion. Det har været en stor oplevelse og et privilegie at stå i spidsen som cheftræner for Lyngby Boldklub” lyder det umiddelbart fra David Nielsen, der også har en masse mennesker at takke:
”Jeg vil rigtig gerne takke min stab for et fantastisk samarbejde. Vores præstationer på banen er et resultat af hele teamets samarbejde og troen på de tanker, Thomas Nørgaard og jeg kom til klubben med.”
”Lyngby Boldklub som klub, klubbens sponsorer og bestyrelsen skal også have en tak for at tro på mig og vist mig tillid hele vejen. Og endelig skal der lyde en stor tak til de kolleger på kontoret, der hver dag har støttet mig og førsteholdet i tykt og tyndt” lyder det fra David Nielsen, der også har været begejstret for opbakningen fra klubbens fans:
”Der skal selvfølgelig også lyde en stor tak til fansene for den fantastiske opbakning, der fra første fløjt har mødt mig. Det har gjort et stort indtryk. Rejsen er absolut ikke slut for Lyngby Boldklub, men mit kapitel er lukket nu og jeg glæder mig til at følge klubben fremover” lyder det afslutningsvis fra David Nielsen.
David Nielsen nåede 91 kampe i spidsen for De Kongeblå i 1. Division, Superligaen, DBU Pokalen og Europa League-kvalifikationen. Den nu tidligere Lyngby-træner er offentliggjort som ny træner for AGF.
 

Køb dine kongeblå julegaver i vores pop-up bod

Lyngby Boldklub tager afsked med Niels Lawaetz

Lyngby Boldklub A/S søger klubudviklere til pigefodbold i Det Blå Fodboldnetværk

0
    0
    Din kurv