Medrivende Lyngby-sejr på Brøndby Stadion

Foto: fodboldbilleder.dk
 
Medrivende Lyngby-sejr på Brøndby Stadion
En tidlig udvisning til Brøndby – og scoringer af Martin Ørnskov og Kristoffer Larsen – sikrer De Kongeblå en af sæsonens helt store sejre.
 
Godt vejr og fodbold fra toppen af Superligaen var på menuen, da Lyngby Boldklub gæstede Brøndby Stadion. De Kongeblå kæmpede for tredjepladsen og muligheden for europæisk fodbold, men skader og karantæner havde gjort den i forvejen svære opgave endnu sværere. Hjemmeholdet, Brøndby IF, havde ikke meget at spille for, men Alexander Zorninger havde alligevel valgt at stille til start med tæt på stærkeste opstilling.  
 
Det fik Lyngby at mærke fra starten af kampen. Inden for de første to minutter havde Brøndby haft to hjørnespark og presset Jesper Hansen i Lyngby-målet ud i en klasse redning. Velkommen til Brøndby Stadion.
 
De Kongeblå svarede dog igen med samme. Efter en omstilling blev Lasse Fosgaard sendt alene i dybden. Brøndby-spilleren Gregor Sikosek så derfor ingen anden udvej end at nedlægge Lyngby-kanten på grænsen til feltet. Dommeren, Morten Krogh, reagerede på den forseelse ved at fløjte frispark og sende Gregor Sikosek i bad efter mindre end fem minutters spil.
 
Kristoffer Larsen spakede frisparket langt over mål, men Lyngby kunne fortsat se frem til at skulle spille 85 minutter i overtal. Det skabte en rodet fase af kampen, hvor ingen af holdene virkede til helt at vide, hvem der skulle være spilstyrende.
 
Lyngby fik dog mere greb på kampen, og lidt mere end halvvejs inde i første halvleg fik de også bragt sig foran. Jens Odgaard erobrede bolden lidt uden for feltet i højre side af banen. Han tog et par små træk og spillede Martin Ørnskov helt fri foran mål. Fra den afstand var det intet problem for den tidligere Brøndby-spiller at bringe De Kongeblå foran. Lyngby var altså en mand i overtal og foran på Brøndby Stadion – inden der var spillet 30 minutter. Et drømmerscenarie for David Nielsens tropper.  
 
Kampen buldrede herefter frem og tilbage. Lasse Fosgaard og David Boysen havde begge store muligheder efter omstillinger. I den anden ende var Christian Nørgaard tæt på at udligne efter et hovedstød. Underholdningen manglede bestemt ikke torsdag aften i Brøndby.
 
Brøndby forsøgte at etablere et pres mod slutningen af halvlegen, men Lyngby holdt stand og kunne derfor gå til pause foran 1-0.
 
Anden halvleg startede i samme tempo som første. Kristoffer Larsen havde en stor chance i den ene ende, og Christian Nørgaard havde en stor chance i den anden. Begge forsøg havnede dog langt forbi mål. Brøndby-spillerne følte sig også snydt for et straffespark i starten af anden halvleg, da Hany Muhktar faldt i feltet, men Morten Kroghs fløjte forblev tavs. Tempo og chancer manglede bestemt ikke.
 
Teemu Pukki kunne også have udlignet i starten af anden halvleg, da han var alene igennem med Jesper Hansen, men en heroisk tackling fra Hallgrimur Jonasson forhindrede ham i det. Jeppe Kjær, der var kommet ind fra bænken, fik faktisk sparket bolden i nettet bag Frederik Rønnow, men linjedommeren havde flaget oppe, så scoringen talte ikke.
 
De Kongebl&aringaring; fik midtvejs i anden halvleg lidt mere kontrol over kampen. Der var fortsat tilbud i begge ender af banen, men ikke ligeså hyppigt, som tidligere i kampen. Den kontrol udnyttede Lyngby. Kristoffer Larsen blev spillet fri – med omkring et kvarter tilbage af kampen – fra den position var nordmanden sikkerheden selv. Han afsluttede nemlig fladt uden chance for Frederik Rønnow i Brøndby-målet. 2-0 til Lyngby med et kvarter igen og fortsat en mand i overtal.
 
Match Facts:
Brøndby IF – Lyngby Boldklub 0-2 (0-1)
1-0 Martin Ørnskov (24)
2-0 Kristoffer Larsen (73) 
Lyngbys startopstilling: 1. Jesper Hansen (GK) (c) – 13. Alexander Munksgaard, 30. Hallgrimur Jonasson,  2. Thomas Guldborg Christensen, 3. Michael Lumb – 5. Martin Ørnskov, 22. Bror Blume – 9. Lasse Fosgaard, 21. David Boysen (<-> 33. Gustav Marcussen (86)), 19. Kristoffer Larsen (<-> 28. Oliver Kjærgaard (76)) – 23. Jens Odgaard (<-> 15. Jeppe Kjær (60))
Ikke benyttet:
16. Andreas Larsen (GK), 8. Lasse Rise, 17. Casper Højer Nielsen, 32. Kevin Ngoyi Tshiembe
 
Advarsler:
Hany Mukhtar, Paulus Arajuuri, Frederik Rønnow – Brøndby IF
Oliver Kjærgaard, Martin Ørnskov, Thomas Guldborg Christensen – Lyngby Boldklub
 
Udvisninger
Gregor Sikosek – Brøndby IF
Tilskuertal:
6553 på Brøndby Stadion
 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products