Foto: fodboldbilleder.dk
U19-holdet bomber bolden i nettet, men mangler point på kontoen
De har lavet 10 mål i de første fire kampe, men de har stadigvæk den første sejr til gode. Cheftræner, Thomas Lollike, er dog ikke kun utilfreds med starten på foråret, som, han mener, har budt på flere gode historier.
U19-holdet havde i efteråret problemer med at finde vej til netmaskerne. Det problem er blevet løst, men sejrene er fortsat udeblevet. De unge Lyngby-talenter har i forårets første fire kampe været uheldige at tabe snævert til FCK og Brøndby på sene scoringer. Derudover har de delt i porten med både Vejle og AGF.
”Jeg vil gerne starte med at moderere snakken om dårlige resultater. At tabe 3-2 til både Brøndby og FCK på scoringer i de sidste minutter. Er selvfølgelig vanvittigt frustrerende, ikke godt nok osv. men opgaven er jo så for mig at se bagved resultaterne, justere på nuancerne og så arbejde videre. De elementer, som vi primært evaluerer os selv på, giver grobund for optimisme,” siger Thomas Lollike.
Fælles for alle kampene, som Lyngby-træner Thomas Lollike fremhæver, er, at Lyngby-talenterne har lavet mål. De scorede to mod FCK, Brøndby og AGF og lavede hele fire mod Vejle. Troels Cilius Nielsen har specielt leveret varen. Den unge angriber har scoret hele seks mål i de første fire kampe.
”I efteråret brugte vi 11 kampe på at lave 14 mål. I de første fire kampe i foråret har vi allerede lavet 10 mål, så på det punkt, synes jeg, vi har knækket koden. Sidst vi snakkede der lovede jeg jo, at vi ville komme bragende. Det har vi gjort, men det har så givet nogle udfordringer i den anden ende, når vi ikke har bolden – og det arbejder vi selvfølgelig på at blive dygtigere til,” fortæller U19-træneren.
U19-holdet er i skrivende stund placeret på niende pladsen i rækken. Pladsen i tabellen spiller dog ikke den store rolle hos cheftræner Thomas Lollike.
”Vi gør os ikke så mange forventninger om slutplacering inden sæsonen starter. Jeg ved godt, det kan lyde lidt hult, men derfor kan det godt være rigtigt. På et U19-hold er det meget blandet, hvad der er til rådighed. Det kan både være i forhold til reserveholdskampe, spillernes uddannelse, træning med A-holdet og så videre. Når det så er sagt, så går vi altid på banen for at vinde, og vil derfor gerne længere op i tabellen, men sæsonen er jo slet ikke færdig endnu,” afslutter han.
U19-holdet har disse ni kampe tilbage i sæsonen:
8/4 Lyngby – FC Midtjylland
29/4 Lyngby – Silkeborg
6/5 OB – Lyngby
13/5 Lyngby – Esbjerg
20/5 Lyngby – AAB
27/5 FC Nordsjælland – Lyngby
3/6 Lyngby – Randers Freja