Formstærke FC Nordsjælland var for stor en mundfuld for De Kongeblå

Foto: fodboldbilleder.dk
 
Formstærke FC Nordsjælland var for stor en mundfuld for De Kongeblå
Lyngby Boldklub åbnede mesterskabsspillet med at tabe 2-0 til FC Nordsjælland på Right to Dream Park
 
Lokalopgør, topopgør og den første kamp i mesterskabsspillet – ikke bare i år, men i Superligaens historie. Scenen var sat til et stort opgør, da De Kongeblå fredag aften var taget til Right to Dream Park i Farum. Lyngby-spillerne skulle forsøge at gentage sejren fra forårspremieren, hvorimod et formstærkt FC Nordsjælland-mandskab jagtede revanche.
 
De røde fra Farum var mest på bolden i kampens begyndelse, men det var Lyngby, der fik kampens første mulighed, da Mikkel Rygaard trykkede af udefra med sit venstreben. Lyngby-10’eren plejer at have et godt træf på bolden, men i den situation manglede sparket fart, og det skabte derfor ingen problemer for Runar Alex Runarsson i FC Nordsjælland-målet.
 
Selvom stillingen efter små tyve minutter fortsat var 0-0, så blev Lyngby fejret af de medrejsende fans. Mellem det 19. og det 21. minut fejrede de medrejsende Lyngby fans nemlig klubbens 96 års fødselsdag. Et flot indslag fra fansene.
 
På banen var der ikke ligeså meget at fejre. De store chancer udeblev i kampens begyndelse. En kamp, der startede som et lidt rodet opgør, hvor ingen af holdene rigtigt kunne få deres spil til at flyde.
 
Mikkel Rygaard var i centrum for Lyngby hver eneste gang, de bød sig til offensivt. Den tekniske midtbaneprofil viste flere gange, at han kan noget på en fodboldbane, som kun få andre spillere i ligaen kan matche, men Lyngby-10’eren manglede i kampens indledning at få slutprodukt på.
 
FC Nordsjælland havde deres første farlige afslutning efter 28 minutter. Marcus Ingvartsen stjal bolden fra Michael Lumb, og han kom fri til en afslutning. Den sparkede han dog et pænt stykke over mål, og skabte derfor ingen problemer for Lyngby-målmand, Jesper Hansen. Kort efter var det Jeppe Kjær i den anden ende, der hamrede til læderbolden med sit højreben, men også den afslutning gik over mål.
 
De Kongeblå fra Lyngby spillede sig mere og mere ind i kampen. De var måske ikke mest på bolden, men de lurede på omstillinger. Efter netop sådan en omstilling havde Jesper Christjansen tilkæmpet sig et frispark, som David Boysen sparkede kort over mål.
 
FC Nordsjælland skulle dog ikke bruge mere end en enkelt omstilling til at gøre det onde ved Lyngby Boldklub. Mads Pedersen blev sendt fri i dybden efter at Lyngby-forsvarspillerne havde kikset deres offside-fælde. Han spillede derefter Marcus Ingvartsen helt fri foran mål, hvorfra han let bragte FC Nordsjælland på 1-0. I minutterne efter virkede Lyngby-spillerne rystede og FC Nordsjælland kunne have udbygget deres føring, men de manglede den sidste skarphed. Stillingen var derfor fortsat 0-0, da de to hold gik til pause.
 
De Kongeblå kom egentlig fint ud til anden halvleg, men efter 53 minutter kunne de alligevel se FC Nordsjælland fordoble deres føring. Marcus Ingvartsen havde netop afsluttet på mål, og Jesper Hansen skulle sætte bolden i gang. I dét opspil erobrede FC Nordsjælland bolden, og kort efter var det ingen sag for Godsway Donyoh at bringe det formstærke FC Nordsjælland-mandskab på 2-0.
 
Lyngby var herefter tvunget til at komme frem på banen. Det gav plads til lynhurtige Godsway Donyoh i den anden ende, men den unge ghaneser kunne ikke få sat scoring nummer to ind – trods flere gode muligheder.
 
FC Nordsjællands scoring nummer to åbnede kampen op. Lyngby-topscorer, Jeppe Kjær, fik sendt to kvalificerede afslutninger af sted inden, at han efter lidt mere end 70 minutter måtte lade sig udskifte med en skade. Lyngby-spillerne blev ved med at tro på det, og med 10 minutter igen var Jeppe Brandrup tæt på at reducere, da han fyrede sit højreben af, men Runar Alex Runarssonhev en flot redning frem.
Meget tættere på kom det ikke for De Kongeblå, hvilket også betød, at kampen sluttede med et 2-0-nederlag til Lyngby.
 
Match Facts:
FC Nordsjælland – Lyngby Boldklub 1-0 (1-0)
1-0 Marcus Ingvartsen (38)
2-0 Godsway Donyoh (53) 
Lyngbys startopstilling: 1. Jesper Hansen (GK) – 20. Jeppe Brandrup, 4. Mathias Tauber (c), 30. Hallgrimur Jonasson, 3 Michael Lumb  – 5. Martin Ørnskov, Jesper Christjansen (<-> 23 Jens Odgaard (58)) – 10. Mikkel Rygaard (<->28. Oliver Kjærgaard (83)), 21. David Boysen, 22. Bror Blume – 15. Jeppe Kjær (<-> 27. Kim Ojo (71))
Ikke benyttet:
16. Andreas Larsen (GK), 2. Thomas Guldborg Christensen, 8. Lasse Rise, 17. Casper Højer Nielsen,
 
Advarsler:
Marcus Ingvartsen, Godsway Donyoh, Andreas Maxsø, Karlo Bartolec – FC Nordsjælland
Jesper Christjansen, Jeppe Brandrup, Martin Ørnskov – Lyngby Boldklub
Tilskuertal:
2815 på Right to Dream Park
 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products