Lyngby starter Mesterskabsspillet med lokalderby!

foto: fodboldbilleder.dk
Lyngby starter Mesterskabsspillet med lokalderby!
 
Mesterskabsslutspillet starter med et vaskeægte lokalbrag, når De Kongeblå brager sammen med FC Nordsjælland på udebane. Første hjemmekamp byder på et opgør mod Brøndby.
 
Mikkel Rygaard og David Nielsen havde i dag fornøjelsen af at præsentere Lyngbys program i Mesterskabsslutspillet. Direkte på Facebook stod de to profiler for at udløse spændingen, og åbne de to kuverter fra Divisionsforeningen
 
Op ad ”hatten” til Mesterskabsspillets første spillerunde kom FC Nordsjælland, der ligesom i forårspremieren byder inden for til lokalbrag på Right to Dream Park i Farum. Kampen spilles i weekenden 31. Marts – 3. April.
 
Første hjemmebanekamp bliver også et brag, for runde 28 byder på storkamp mod Brøndby IF, der gæster Lyngby Stadion. De to hold gav Superligaens grundspil en målfyldt afslutning i weekenden, hvor de blå-gule vandt med 3-2 i en underholdene affære. De fleste Lyngby-fans vil dog nok huske sæsonens første opgør mellem Lyngby og Brøndby bedst, idet Lyngby foran et udsolgt stadion vandt 1-0 på mål af Jeppe Kjær.
 
Efter Brøndby-braget venter en ny hjemmekamp mod FC Midtjylland inden turen går til SønderjyskE og FC København. Maj måned bliver intensiv med tre hjemmekampe og to udekampe – heriblandt det, der kan blive en helt vanvittig dynamit-uge. Runde 33, 34 og 35 afvikles således med en midtugekamp således at De Kongeblå inden for 7-10 dage møder først FC Nordsjælland (H), Brøndby IF (U) og FC København (H).
 
Sæsonen rundes af med et opgør ude på MCH Arena mod FC Midtjylland. Se alle Lyngbys modstandere herunder – kamptidspunkter for de første runder tilgår i løbet af onsdagen, når rettighedshaverne har fordelt kampene.
 
Kampprogram, Mesterskabsspillet
Runde 27: FC NORDSJÆLLAND – LYNGBY BOLDKLUB
Runde 28: LYNGBY BOLDKLUB – BRØNDBY IF
Runde 29: LYNGBY BOLDKLUB – FC MIDTJYLLAND
Runde 30: SØNDERJYSKE – LYNGBY BOLDKLUB
Runde 31: FC KØBENHAVN – LYNGBY BOLDKLUB
Runde 32: LYNGBY BOLDKLUB – SØNDERJYSKE
Runde 33: LYNGBY BOLDKLUB – FC NORDSJÆLLAND
Runde 34: BRØNDBY IF – LYNGBY BOLDKLUB
Runde 35: LYNGBY BOLDKLUB – FC KØBENHAVN
Runde 36: FC MIDTJYLLAND – LYNGBY BOLDKLUB
 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products