Jeppe Brandrups venstreben sikrer top-6

Foto: fodboldbilleder.dk
 
Jeppe Brandrups venstreben sikrer top-6
Der var meget på spil, da Lyngby Boldklub mødte Viborg FF på Lyngby Stadion. De Kongeblå hev en flot sejr hjem på en ægte venstrebens-perle af Lyngby-veteranen Jeppe Brandrup.
 
Der var forårsvejr og godt humør på Lyngby Stadion lørdag eftermiddag, da Viborg FF havde taget turen til Kongens Lyngby. Kampen var også en ekstremt vigtig en af slagsen for De Kongeblå, der har været sæsonens helt store overraskelse i ALKA Superligaen. Lyngby-spillerne skulle blot bruge et enkelt point for definitivt at sikre en eftertragtet placering i top-6, der ville indfri sæsonmålsætningen om overlevelse. Gæsterne fra Viborg havde dog også meget på spil. Med en placering på sidstepladsen i Superligaen havde midtjyderne hårdt brug for point i deres kamp for overlevelse.
 
Der var derfor også tænding, nerve og intensitet på fra kampens begyndelse, men tilgengæld manglede kampen organiseret spil og åbne målchancer. Viborg FF fik kampens første chance efter 7 minutter, da Mate Vatsadze stod fri i feltet, men han kunne ikke få et ordentligt træf på sin afslutning, som ikke skabte problemer for Jesper Hansen, der var tilbage i Lyngby-målet. Det var generelt svært for de to mandskaber at få spillet til at flyde.
 
Første halvleg var præget af fejlaflevering og tacklinger. Ingen af de to mandskaber lykkedes med at få sat deres offensive spillere i scene. Mikkel Rygaard fik efter 37 minutter en af halvlegens få afslutninger, men han blev presset i skudøjeblikket, og kunne ikke true Peter Friis Jensen i Viborg-målet. De to hold lukkede begge godt af defensivt, men manglede kvalitet og kreativitet på den sidste tredjedel af banen. Derfor gik de hold til pause med stillingen 0-0.
 
Det ændrede sig kort tid inde i anden halvleg. Efter lidt kombinationsspil uden for feltet kom David Boysen fri til et indlæg, som Mikkel Rygaard prøvede at sparke på første gang, men han fik ikke træf på den. Bolden kom dog over til Jeppe Brandrup, der havde taget turen op i Viborg-feltet. Han afsluttede akrobatisk en 1-0-scoring i hus for De Kongeblå Lyngby-spillere. Et af de vigtigste mål veteranen har lavet i hans mange år i klubben – og så var det endda med venstrebenet.
 
Anden halvleg startede i et helt andet tempo end de første 45 havde budt på. Der var chancer i begge ender. Og de første 10 minutter af anden halvleg bød på flere muligheder, end der havde været i de foregående 45.
 
Jeppe Brandrup-målet fik åbnet kampen op. Lyngby-spillerne var ofte farlige på omstillinger.  På netop sådan en omstilling var Lyngby-topscorer, Jeppe Kjær, tæt på at fordoble føringen efter 58 minutter, da han afsluttede et kontraangreb, men Peter Friis Jensen i Viborg-målet klarede flot den situation. David Boysen var også tæt på efter 65 minutter, men afslutningen fra venstrekanten gik snært forbi målet
 
Viborg havde svært ved at spille sig frem til chancer mod et Lyngby-mandskab, der gentagene gange tidligere har vist sig at være fremragende til at køre en 1-0-sejr hjem. Mod kampens slutning forsøgte Viborg-spillerne at etablere et pres, men Lyngby-spillerne stod flot i mod. Det betød, at De Kongeblå efter 90 minutters spilletid kunne fejre en ny 1-0-sejr, fortsat at være ubesejret i 2017 og vigtigst af alt, at de har indfriet sæsonmålet om overlevelse ved at indløse en plads i top-6.
 
 
 
Match Facts:
Lyngby Boldklub – Viborg FF 1-0 (0-0)
1-0 Jeppe Brandrup (46)
Lyngbys startopstilling: 1. Jesper Hansen (GK) – 20. Jeppe Brandrup, 4. Mathias Tauber (c), 24. Thomas Sørensen, 17. Casper Højer Nielsen (<-> 2. Thomas Guldborg Christensen (89))– 5. Martin Ørnskov, 7. Jesper Christjansen – 22. Bror Blume,10. Mikkel Rygaard (<-> 9. Lasse Fosgaard (68)), 21. David Boysen (<->8. Lasse Rise (78)) – 15. Jeppe Kjær
Ikke benyttet:
16. Andreas Larsen (GK), 23. Jens Odgaard, 27. Kim Ojo, 30. Hallgrimur Jonasson
 
Advarsler:
Lasse Rise, Jeppe Brandrup, Jesper Christjansen, David Boysen – Lyngby Boldklub
Alexander Jakobsen – Viborg FF
Tilskuertal:
2882 på Lyngby Stadion
 

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

0
Din kurv er tom!

ØV! Din kurv er helt tom. Skynd dig at fylde noget i den.

KATEGORIER100 ÅRS JUBILÆUMHOODIE   T-SHIRTSWEATSHIRT   KRUSHUE OG HALSTØRKLÆDEBARN   DAME
Powered Voltage Emoji by Caddy