Talenterne tager til dobbeltopgør i Aarhus

Foto: fodboldbilleder.dk
 
Talenterne tager til dobbeltopgør i Aarhus
U17 og U19 skal lørdag en tur til Aarhus, hvor AGF’s talenter venter i et klassisk dobbeltopgør
Lyngby Boldklubs U17- og U19-hold tog i sidste weekend mod Vejle, og det gik desværre ikke helt som ventet. U19 spillede 4-4 efter at have været foran 4-2, mens U17 måtte se sig besejret 4-2 af de jyske gæster. Det skal revancheres lørdag eftermiddag, hvor der venter et dobbeltopgør mod AGF i Aarhus.
U19 møder bundproppen
For de ældste Lyngby-talenter er lørdagens kamp en kærkommen mulighed for at få årets første ligasejr, for værterne er særdeles dårligt kørende. De har indtil videre spillet to kampe i forårssæsonen, som begge er endt med et 0-2-nederlag, og derudover er AGF-talenterne desuden at finde på U19 Ligaens sidsteplads. Her står de noteret for fem point i 12 kampe, hvor det kun er blevet til en enkelt sejr.
Lidt længere fremme i tabellen på ottendepladsen befinder De Kongeblå sig med 15 point for 13 kampe. Den total skal meget gerne øges med tre point og forårets første sejr, for udover 4-4-deleren i sidste weekend åbnede Lyngby-spillerne foråret med et 2-3-nederlag til FCK. De kan dog glæde sig over at have overhånden mod AGF, da det omvendte opgør i august endte med en sikker 3-0-sejr på eget græs.
Svær opgave venter U17
På U17-siden ser det markant anderledes ud, for her er AGF aldeles godt kørende. I skrivende stund indtager de en tredjeplads i U17 Ligaen med 29 point for 14 kampe, og så kan de tilmed bryste sig af at have ligaens bedste forsvar med kun 14 indkasserede mål.
Tre af disse lukkede de til gengæld ind i det omvendte opgør på Lyngby Stadion, hvor De Kongeblå sejrede 3-1 efter et sandt drama. Dermed er de et af blot tre hold, der indtil videre har formået at vinde over aarhusianerne i denne sæson, og Lyngby-spillerne får da også brug for de gode minder. De befinder sig nemlig på 11. pladsen med 14 point for 14 kampe, og skal de blande sig, hvor det er sjovt, skal der point på kontoen snart.  
U19-holdene åbner ballet lørdag klokken 12.30, mens U17-talenterne følger trop klokken 14.45. Begge kampe spilles på Fredensvangs kunstgræsbane i Viby.  
 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products