Ærgerligt Lyngby-nederlag i årets tredje træningskamp

Ærgerligt Lyngby-nederlag i årets tredje træningskamp
 
Fredag eftermiddag spillede Lyngby Boldklub igen træningskamp. Denne gang mod liga-rivalerne fra Silkeborg, som endte med et nederlag på 1-0 til De Kongeblå på trods af fine takter.
 
Kl. 13.00 var der kick-off på træningskampen i Odense mellem Lyngby Boldklub og Silkeborg IF. Fra start var det en lige affære, men efterhånden fik David Nielsens tropper et lille overtag og presset Silkeborg-mandskabet i bund med godt kombinationsspil og præcise afleveringer på tværs af banen. Det resulterede i kampens første reelle chance , da Jeppe Kjær blev spillet fri i feltet efter 12 minutter. Desværre formåede den målfarlige angriber ikke at udnytte chancen og skød forbi målet.
 
Den næste målchance var igen til Lyngby Boldklub efter 25 minutters spil, hvor Jesper Christjansen lavede en dyb aflevering på tværs til Jeppe Brandrup, som sparkede et præcist indlæg i feltet. Her var hjemvendte David Boysen på pletten, som efter en god brysttæmning flugtede bolden på stolpen. Igen en stor chance til Lyngby Boldklub.
 
I modsatte ende havde Jesper Hansen gode arbejdsbetingelser med et velfungerende forsvar, hvor Mathias Tauber sikkert svingede dirigentstokken. Det resulterede i, at Silkeborg IF først fik deres første chance efter 35 minutter. Her var Nicklas Helenius på pletten i feltet, hvor han fik et indspark fra Jens Gammelby, som resulterede i skud på mål, der dog blev sikkert pareret af Jesper Hansen.
 
Første halveg sluttede af med et hjørnespark i begge ender, som dog ikke resulterede i scoringer og kampens dommer kunne fløjte til pause med stillingen 0-0 på måltavlen.
 
I anden halveg var det Silkeborg IF, som kom bedst fra start rent chancemæssig. Allerede efter 50 minutters spil fik Silkeborg en stor kontrachance, hvor Robert Skov spillede Helenius fri i dybden, som dog afsluttede langt over Jesper Hansens mål. Kort tid efter fik Jeppe Kjær dog en stor chance på en dyb bold fra David Boysen, men Silkeborgs keeper Thomas Nørgaard leverede en fin redning.
 
Det var dog de rød-blusede fra Silkeborg, som kunne bringe sig foran 1-0 efter 56 minutters spil. Her sparkede Robert Skov bolden flot ind i netmaskerne på et langskud, hvor Jesper Hansen var chanceløs.
 
Efter scoringen forsøgte Lyngby at komme igen med et stærkt pres op af banen, men det førte ikke til nogen afgørende chancer. Efter 70 min. spil var det derfor igen Silkeborg, som var målfarlige, da Nicklas Helenius fik endnu en hovedstødschance, men også denne gang måtte han se bolden svæve over Jesper Hansens mål.
 
Derefter foretog David Nielsen og Thomas Nørgaard fire udskiftninger og  Lyngby Boldklub fik dermed nye kræfter og begyndte at være mere boldbesiddende. Spillet bølgede fortsat frem og til mellem de to hold indtil det blev til en stor chance til De Kongeblås Jens Odgaard i kampens 90 min. På et oplæg fra Emil Larsen fik han bolden i det lille felt, men  sparkede dog forbi mål.
 
Kampen endte med et ærgerligt nederlag til Silkeborg IF på 0-1 i en kamp, hvor Lyngby igen havde chancer, men manglede den sidste skarphed.
 
Match Facts:
Lyngby BK – Silkeborg IF 0-1 (0-1)
0-1 Robert Skov (56 min)
Lyngbys startopstilling: 1. Jesper Hansen (GK), 4. Mathias Tauber (c) (70), 24. Thomas Sørensen, 3. Michael Lumb, 5. Martin Ørnskov, 7. Jesper Christjansen, 19. Kristoffer Larsen (70 min), 20. Jeppe Brandrup 21 (45 min). Mikkel Rygaard, David Boysen (75 min), 15. Jeppe Kjær (75 min)
 
Indskiftet:  9. Lasse Fosgaard (45 min) 2. Thomas Guldborg Christensen (75 min), 22. Bror Blume (75 min), 23. Jens Odgaard (75 min), 25. Emil Larsen (75 min)
Advarsler:
Jesper Christjansen – Lyngby BK (60 min), Mathias Tauber – Lyngby BK (64)
 
 
 

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x