Programmet frem til Superliga-start er nu fastlagt

Foto: fodboldbilleder.dk
 
Oversigt: Vinteropstart 2017
 
De Kongeblå møder tilbage fra ferie den 5. januar, hvorefter der venter en træningslejr og fem træningskampe inden Superliga-start
 
Lyngby-spillerne er netop gået på en velfortjent juleferie efter et imponerende flot efterår i Alka Superligaen, men det er ikke længe, De Kongeblå får lov at oplade batterierne. Allerede den 5. januar møder de nemlig igen ind til et tætpakket program frem til forårssæsonens første turneringskamp mod FC Nordsjælland.
 
Den første dag tilbage på ”kontoret” er en almindelig træningsdag, men dagen efter, den 6. januar, skifter spillerne og staben omgivelser, når de drager på en ugelang træningslejr i Spanien. Efter hjemkomsten er der friweekend, men derfra begynder træningskampene med fuldt program hver eneste weekend.
 
Lørdag den 21. januar kigger 2. divisionsholdet HIK – ligesom sidste år – forbi Lyngby Stadion til årets første træningskamp på dansk jord, mens HB Køge fra 1. division er modstanderen knap en uge senere på samme grund. Dernæst gælder det to træningskampe lørdag den 4. februar mod Danmarksserie-holdet Skovshoved samt en endnu unavngivet modstander, mens Superliga-generalprøven bliver mod Allsvenskan-nedrykkerne Helsingborg på udebane fredag den 10. februar.
 
Weekenden efter bliver det så alvor, når forårets Superliga-sæson fløjtes i gang med et lokalopgør mod FC Nordsjælland på Right to Dream Park fredag den 17. februar kl. 18.00.
 
Nedenfor fremgår en oversigt over Lyngby Boldklubs program i 2017 frem til første Superliga-kamp:
 
05/01: Første træning
06/01-13/01: Træningslejr i Spanien
21/01: Træningskamp mod HIK kl. 12.00 (H)
27/01: Træningskamp mod HB Køge kl. 11.00 (H)
04/02: Træningskamp mod unavngivet modstander kl. 12.00 (H) og Skovshoved kl. 14.00 (H)
10/02: Træningskamp mod Helsingborg kl. 18.30 (U)
17/02: Alka Superligaens 22. spillerunde mod FC Nordsjælland kl. 18.00 (U)
 
 

Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn
Del på email
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x