Efterårets sidste kamp spilles lørdag eftermiddag på Lyngby Stadion

Foto: fodboldbilleder.dk
 
De Kongeblå slutter af mod genopståede Silkeborg
 
Efterårets sidste kamp finder sted lørdag eftermiddag på Lyngby Stadion, hvor De Kongeblå tager imod formstærke Silkeborg
 
Lørdag eftermiddag gælder det efterårssæsonens sidste kamp for De Kongeblå, der hjemme på Lyngby Stadion tager imod Silkeborg IF i Alka Superligaens 21. spillerunde. De to oprykkerklubber har haft et begivenhedsrigt halvår i det fineste danske fodboldselskab, og selvom Lyngby-lejren er løbet med størstedelen af komplimenterne, har Peter Sørensens tropper bestemt også leveret et fint efterår.
 
Det startede imidlertid ikke særlig godt for klubben fra Søhøjlandet, der skulle hele ni kampe ind i sæsonen, før den første Superliga-sejr kunne noteres. Siden da har Silkeborg-spillerne til gengæld i den grad fundet rytmen, og de har således kun tabt 2 af de seneste 12 kampe – til topholdene FCK og Brøndby – mens det derudover er blevet til fem sejre og fem uafgjorte. Dermed er Silkeborg gået fra en placering som isoleret bundprop til en komfortabel 11. plads med 23 point for 20 kampe – og syv point ned til Esbjerg på sidstepladsen.
 
Lørdagens opgør vil være det femte møde på knap halvandet år mellem de to oprykkerklubber, der krydsede klinger tre gange i sidste års 1. division. Her havde De Kongeblå overtaget med to sejre, mens Silkeborg tog en enkelt, og senest, de to mandskaber stod over for hinanden, trak Lyngby-spillerne også det længste strå. Hele 4-0 sejrede de på Mascot Park i 4. spillerunde efter den muligvis mest komplette Lyngby-præstation i et ellers imponerende efterår.
 
Ved den lejlighed stod Jeppe Kjær naturligvis for en af de kongeblå scoringer, og efter senest at have siddet over med karantæne mod AaB er Lyngby-topscoreren naturligvis igen blandt de udvalgte til lørdagens opgør. Det er samme er Martin Ørnskov, der ligeledes sad over med karantæne mod AaB, og Kristoffer Larsen, som har siddet ude med en skade siden FCK-kampen. I alt tæller truppen 19 spillere, og derfor bliver en enkelt sorteret fra senest en time før kampstart.   
 
Lyngbys trup til kampen mod Silkeborg IF:
1. Jesper Hansen (GK), 16. Andreas Larsen (GK), 3. Michael Lumb, 4. Mathias Tauber, 5. Martin Ørnskov, 7. Jesper Christjansen, 8. Lasse Rise, 9. Lasse Fosgaard, 11. Danilo Arrieta, 13. Alexander Munksgaard, 15. Jeppe Kjær, 19. Kristoffer Larsen, 20. Jeppe Brandrup, 21. Mikkel Rygaard, 22. Bror Blume, 23. Jens Odgaard, 24. Thomas Sørensen, 27. Kim Ojo, 30. Hallgrimur Jonasson
Lørdagens kamp fløjtes i gang klokken 16.00 af dommer Anders Poulsen, og der er absolut ingen undskyldninger for ikke at komme på stadion. Som afslutning på sæsonen er der gratis entré, mens der desuden vil blive sagt behørigt farvel til Frederik Gytkjær, som i det nye år skifter til norske Haugesund.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products