Lyngby Boldklub A/S og adm. direktør Dennis Poulsen stopper samarbejdet.

Lyngby Boldklub og adm. direktør Dennis Poulsens veje skilles
 
Lyngby Boldklub A/S og adm. direktør Dennis Poulsen stopper samarbejdet.
 
De Kongeblå fra Lyngby Boldklub A/S skal have ny administrerende direktør. Ved udgangen af oktober måned siger selskabet således farvel til den nuværende direktør Dennis Poulsen.
 
Ophævelsen af samarbejdet med Dennis Poulsen sker i fuld forståelse mellem bestyrelsen og Dennis Poulsen, der de seneste to måneder har været fraværende grundet sygdom. Selvom Dennis Poulsen nu er på højkant igen er parterne enige om løsningen:
 
”Dennis Poulsen har udført et fantastisk stykke arbejde for Lyngby Boldklub A/S og har været en af kræfterne bag klubbens rejse fra 1. Division til Superligaen, der har været vores vigtigste målsætning siden vi overtog klubben” siger bestyrelsesformand i Lyngby Boldklub A/S Torben Jensen.
 
Indtil en afløser er fundet varetages den daglige ledelse af et ledelsesteam bestående af salgschef Kenneth Mikkelsen, kommunikationschef Kristian Maimann, sportslig leder Birger Jørgensen og cheftræner David Nielsen.
 
”Vi har fuld tillid til, at klubbens daglige drift er i gode hænder, som den i øvrigt har været de seneste to måneder. Der er mange kompetente folk i klubben, så vi har ikke travlt med at finde en afløser her og nu” fortæller bestyrelsesformand Torben Jensen.
 
Lyngby Boldklub A/S har rent formelt indsat Jesper Gotfredsen (CEO i Hellerup Finans A/S) som konstitueret direktør, indtil en permanent løsning er fundet.
 

Pop-up shop: Få styr på julegaverne i dag!

Malthe Henriksen er månedens akademispiller

Lyngby Boldklub søger Head of Coaching til akademiet

0
    0
    Din kurv